BENITO BERLUSCONIS SNARLIGE ENDELIGT

Det, der sker  lige nu, frister mig til at drage en parallel mellem Benito Mussolini og Silvio Berlusconi.

Den 21. juli 1943 mødes Mussolini med sin gode kumpan Adolf Hitler. Rådvildheden er stor inde i Mussolinis hoved, thi de allierede er gået i land på Sicilien og rykker hastigt nordpå.

Hvad skal der gøres?

- Forsvare den synkende skude - siger Adolf.

- Gulp! - siger Benito. Eller snarere: han tænker det.

Nogle dage senere er il Duce i Rom, hvor Fascismens Store Råd giver ham et forsmædeligt mistillidsvotum.

Den 25. juli er Mussolini i audiens hos dværgkongen Vittorio Emanuele III.

Hvad de siger til hinanden vides ikke, men ét er sikkert: da Mussolini er på vej ud fra  audiensen, bliver han taget ombord på en ambulance, der eskorteres af de altid hyper-konge-tro carabinieri.

Hvorefter han bliver fløjet på toppen af Gran Sasso.

Og Berlusconi?

Hvad er i hans tilfælde svaret på Fascismens Store Råd?

Mafiaen?

Liga Nord?

Uanset hvad må begge synes, at Berlusconi er udtjent.

Den forventelige fortsættelse: når han om et par dage kommer ud af præsident Napolitanos kontor, vil han ved udgangen finde en ambulance de luxe.

Klar til at køre ham til en hurtig rekonvalescens hos sine massøser i villaen i Arcore.

Men lad os lige vente og se.

7.11.2011