filologiske smuler

Om ta´rif, takbir, tahrir, taksim og meget andet

Jeg håber ikke, at jeg bidrager til den tiltagende islamisering af Danmark, når jeg nu - så spagfærdigt som muligt - tillader mig en lille bemærkning om, at de europæiske sprog allerede for flere århundreder siden indførte en række ord af arabisk oprindelse.

En af disse importartikler er  "tarif", som det danske sprog har fået via italiensk tariffa.

Det arabiske forlæg lyder "ta´rif". NB! Symbolet ( ´ ) angiver bogstavet " ´ain", der omskriver  det arabiske sprogs mest særprægede strubelyd.

Ta´rif  er afledt af verbet " ´arafa ", som betyder : han/hun kendte. Fordobler man den første konsonant i anden stavelse, får vi " ´arrafa ", som betyder :"han/hun gjorde kendt/bekendt".

Ta´rif er masdar (=infinitiv) af ´arrafa. Ta´rif betyder bekendtgørelse.

Tahrir er derimod et arabisk ord af nylig import.

Vi kender det fra Hizb-ut-tahrir og fra Tahrir-pladsen i Kairo.

Tahrir er masdar af harrara, som betyder "han/hun befriede". Tahrir betyder befrielse. NB! Stregen under h´et angiver, at det drejer sig om et tykt h.

Der er nemlig to h´er på arabisk: det tykke og det tynde.

Det tynde lyder som dansk h. Det møder vi f.eks. i djhad(hellig krig).

Hizb-ut-tahrir= Befrielsespartiet

Angående ordet takbir, som ifølge Helle Merete Brix betyder "ekspansion, erobring", er det afledt af verbet kabura, som betyder: han/hun er/bliver stor.

At gøre stor/forstørre hedder takbir, som er masdar af kabbara= han/hun gjorde større/forstørrede.

Takbir betyder altså forstørrelse - i både bogstavelig (f.eks. forstørrelsen af et billede) eller i overført betydning (f.eks. at lovprise).

Hans Wehr, Arabic-English dictionary oplyser, at takbir betyder: enlargement, increase, augmentation, magnification,enhancement, aggrandizement. intensification, amplification, exaggeration, praise, laudation, extolment, exaltation,glorification, the exclamation allahu akbar.

Men læs lige hvad Helle Merete Brix har fundet ud af:

http://denkorteavis.dk/2012/profeten-frem-for-alt/?print

Sagt i klartekst: Helle Merete Brix´ påstand med hensyn til betydningen af takbir -dateret d. 16.9.2012 og  bragt i Ralf Pittelkows & Karen Jespersens blad " Den korte avis " - er  det pure opspind.

Bemærk, at  Den Korte Avis  præsenterer sig som "klar,skarp, seriøs".

Om at  slå op i en arabisk ordbog

Det arabiske sprog er opbygget efter et rod-system. Kendskabet til dette forhold er afgørende for at kunne bruge en arabisk ordbog. 1)

Et eksempel. I  "muslim" er mu- et såkaldt præfiks, som angiver, at ordet er et participium. Skal man finde ordet i en ordbog, er det nødvendigt at hæfte sig ved, hvilke konsonanter, der optræder i resten af ordet. I tilfældet muslim er disse konsonanter slm.

Ordet muslim findes altså under s.

"Same procedure" gælder for ordet takbir. Ta- er et præfiks. Roden er kbr.

Takbir slås op under k. 

Et tredje  eksempel er ordet akbar, som optræder i formlen Allahu akbar.

Også akbar vil man finde under roden kbr.

Akbar er elativ af kabîr. Kabîr=stor. Akbar=større, størst.

Kabîr, akbar og takbir hører alle under  roden kbr - og findes i ordbogen under k.

En ph.d. fra Sorbonne blander sig i debatten

Disse filologiske smuler lægger sig i forlængelse af en polemik, jeg for nogle år siden havde med Helle Merete Brix. Også dengang var årsagen en eller anden Hizb-ut-tahrir-demonstration.

Mit indlæg i den anledning kan læses på denne hjemmeside. Se Fadervor eller krigserklæring :  http://pietrocini.dk/default.asp?mainId=5&subpageId=251

Det pudsige var, at skriverierne mellem mig og HMB nåede Sorbonne i Paris.

Den 27.april 2004 bragte Jyllands-Posten følgende læserbrev:

"Betydningen af takbir af Tina Magaard, ph.d. Sorbonne, Paris

En kort bemærkning til polemikken mellem Helle Merete Brix og Pietro Cini omkring betydningen af det arabiske ord ´takbir´.

Professor emeritus fra Sorbonne Dominique Sourdel angiver i sit opslagsværk ´Vocabulaire de l´islam´, at ´takbir´ bruges i sammenhænge som:1)kalden til bøn (den mening, som Cini fremhæver ved at sammenligne "takbir" med et fadervor, 2) militært angreb (den mening, som Brix fremhæver ved at oversætte ´takbir´ med ´erobring´)."

Så langt Tina Magaard. Ud fra hendes lettere manipulatoriske ordvalg   kan man i skyndingen forledes til den opfattelse, at takbir betyder erobring. Men det Magaard skriver er faktisk følgende: Fremsigelsen af formlen "Allahu akbar" bruges i alle mulige sammenhænge - inklusive som indledning til et militært angreb.

Bemærk dog venligst, at der ikke var noget militært over Hizb-ut-Tahrir-demonstranterne.Hverken i 2004 eller i 2012. 

Betydningen af det kristne kors

 Vi er omgivet af tegn - som ikke nødvendigvis består af ord. Lad os for eksempel tage det kristne kors, som vi kristne opfatter som symbol på næstekærlighed.

Korset kan imidlertid og alt efter omstændighederne betyde noget helt andet. Det er den nedenfor skildrede tildragelse et godt eksempel på.

"Tidligt om morgenen den 17.februar år 1600 rullede en vogn ind på Piazza Campo dei Fiori i Rom. Midt på det lille torv var der samlet et bål og oven på det rejst en solid pæl. Det var lidt før klokken seks og morgenlyset kunne skimtes over de laveste huse og for enden af de øde gader.

Nogle jesuittermunke stillede sig op på rækker for at være parate til at synge. Et større antal kirkelige personer, heriblandt flere kardinaler, havde indtaget deres udvalgte pladser. Da vognen holdt stille, skubbede soldaterne brutalt en mager, næsten afklædt, mand ud af vognen.

Et øjenvidne beretter, at han var bleg og afkræftet, og at hans arme hang slapt ned, som om de var ledløse. De var begge revet af led under de forudgående døgns tortur, og hvor lænkerne sad var huden flere steder kradset væk, så noget af knoglen var synligt.

Kort efter blev han kneblet og derpå afklædt og bundet nøgen til pælen.

Et andet øjenvidne, den lærde tysker Gaspar Scioppius, der opholdt sig i Rom, skriver i et brev senere samme dag, at da munkene rakte krucifikset mod ham, vendte han ansigtet bort i foragt .

(...)Da bålet blev antændt , istemte munkene en sang for hans sjæls frelse. Efterhånden som flammerne fik fat, blev pladsen oplyst og der kom et rødt flakkende skær på husmurene og de lukkede skodder. Der hørtes kun bålets voldsomme knitren og munkenes liturgiske sang. Da lyset fra bålet omsider svandt, havde det grå morgenlys lagt sig over byen".

Citeret efter Aksel Haaning, Naturens lys, 2001, s.329-30. Min fremhævning)

Den henrettede var den frafaldne dominikanermunk Giordano Bruno, hvis brøde bestod bl.a. i, at han var erklæret tilhænger af det kopernikanske system. 

Om Muhammad, Mubarak og muslim

Mandenavnet Muhammed, som Helle Merete Brix åbenbart er meget optaget af, kommer af arabisk Mu-hammad. Navnet er afledt af roden hmd, som betyder "lovprise".

Mu-hammad er præteritum participium af verbet hammada, som betyder han/hun lovpriste. Muhammad = lovprist. Også navnene Ahmed og Mahmud er afledt af roden hmd. De betyder det samme som Muhammed.

Jævnfør desuden udtrykket al-hamdu lillâh= Gud ske lov. Hamd betyder lovprisning. Lillâh er en sammentrækning af li+allâh.

Li=til.

Mubarak. Netop i disse dage har retten i Milano travlt med at afgøre, hvorvidt Silvio Berlusconi kan kendes skyldig i, at han i 2010 under de så kaldte bunga bunga fester havde kønslig omgang med den (dengang) mindreårdige prostituerede Ruby Rubacuori.

Rubacuori er et "kunstnernavn", som betyder "Hjertetyv".

Da samme Ruby i maj 2010 blev fængslet for at stjæle andet end hjerter, ringede Berlusconi - på det tidspunkt Italiens statsminister -  til den pågældende politistation og holdt på, at damen var Hosni Mubaraks niece. Politiet skulle derfor - mente han - skynde sig til at sætte hende på fri fod for således at undgå en diplomatisk krise mellem Italien og Egypten.

Det viste sig imidlertid, at Berlusconis påstand var en skrøne. Pigen er marokkaner. Hendes virkelige navn er  Karima El Mahroug.

I mellemtiden blev Hosni Nubarak, som deler Berlusconis  forkærlighed for sminke og farvet hår,  fældet af det så kaldte egyptiske forår.

Mens vi venter på et tisvarende italiensk forår i kølvandet på Berlusconis domfældelse, kan det ikke være helt malplaceret at beskæftige sig med betydningen af navnet Mubarak.

I lighed med Muhammad er Mubarak er præteritum participium. Det er afledt af verbet bâraka, som betyder han/hun velsignede. På arabisk staves navnet Mubârak - med langt a. Mubârak= velsignet.

Bemærk, at Mubarak svarer til dansk Bent/Bendt, der jo er afledt af det latinske benedictus=velsignet. På arabisk ville Bendt Bendtsen, der sidder i Europa-parlamentet for de Konservative, hedde Mubarak Ibn Mubarak. 2)

Ibn=søn.

Muslim. I lighed med Muhammad og Mubarak er muslim også et  participium. Muslim er afledt af roden slm, som betyder fred. Mere specifikt: muslim er participium af verbet aslama, som betyder: Han/hun overgav sig under Guds vilje og fred. Bemærk, at trykket i det arabiske ord falder på første stavelse.

Det hedder múslim.

__

1) Små ordbøger til turistbrug afviger fra denne praksis. I den lille Langenscheidts Universal-Wörterbuch Arabisch" står takbir således  under t. Ordbogen angiver i øvrigt kun oversættelsen "Vergrösserung".

2) Se også http://www.information.dk/220520

 

Beslægtet link: Fadervor eller krigserklæring på www.pietrocini.dk

 

7.3.2013

PS. Med hensyn til ordet "taksim", som i disse junidage går verden rundt på grund af  de tyrkiske uroligheder, drejer det sig om et af de mange ord, som det tyrkiske sprog har lånt fra arabisk.

På arabisk hedder ordet ganske vist "taqsim", som er masdar af qassama= han/hun delte, dividerede.

Taqsim betyder inddeling eller fordeling. Samme betydning har den tyrkiske variant taksim.

Pladsen i Istanbul  skylder sit navn en vandfordelingscentral, der lå på stedet i gamle dage. Kilde: Karl Steuerwald , Türkisch-deutsches Wörterbuch.

Tyrkisk og arabisk er i øvrigt to aldeles forskellige sprog.

11.6.2013

Fingrene væk fra vores vagina, Erdogan!

råber kvinderne, der kommer til Kottbusser Tor i bydelen Kreuzberg (Berlin).

Det fremgår af dagens Information

 http://www.information.dk/464201

Herligt!

Men vil Erdogan lytte? Ja, hvis han sætter lid til de seneste meningsmålinger, der spår hans parti AKP et stort fald i vælgertilslutningen. Og hvis han ellers lever op til det ene af sine to fornavne: Tayyip(= god).

Det tyrkiske ord Tayyip er i øvrigt  af arabisk oprindelse. Det arabiske ophav hedder tayyib, hvor t´et er et såkaldt emfatisk t.

Erdogans første fornavn er Recep. Det kommer af arabisk radjab, som er navnet på en af månederne i den islamiske kalender.

Forbogstaverne AKP står for Adalet ve Kalkinma Partisi= Retfærdigheds- og Udviklingsparti.

Navnet på Erdogans parti er et godt eksempel på det tyrkiske sprogs særprægede sammensmeltning af tyrkiske, arabiske og vesteuropæiske komponenter, idet ordet kalkinma er tyrkisk, mens adalet og parti er henholdsvis af arabisk og fransk oprindelse.

Adalet kommer af arabisk ´adâla(t).

Duran adam

Flere og flere er begyndt at demonstrere mod Erdogan ved bare at stå stille. De står - de kan ikke andet. Spørgsmålet er, om de har lært det af Martin Luther eller Gandhi.

Uanset hvad, kaldes den nye form for protest  duran adam(=stående mand).

Det fremgår atter engang af dagens Information. Se

http://www.information.dk/464202

Ordet adam (mand, menneske) er af arabisk  eller snarere : semitisk oprindelse. Adam er nemlig også et hebraisk ord.

Angående ordet duran er det afledt af tyrkisk: durmak =at stå (stille). 

19.6.2013

Hedder det "refleksion" eller "reflektion" ?

På dagbladet Information synes man at være i tvivl. I dagens udgave kan man på omslaget læse "reflektion", mens der står refleksion inde i bladet.

Hvad er rigtigt? Ifølge Dansk retskrivningsordbog hedder det refleksion.

På fransk hedder det i øvrigt "réflexion", på tysk "Reflexion", mens  engelsk har stavemåden "reflection".

Informations tvivlrådighed synes  derfor at reflektere (=afspejle) den kendsgerning, at det danske sprog lige nu er ved at undergå en hurtig anglificeringsproces.

Det er i denne forbindelse værd at huske, at ordet - uanset hvordan det staves - kommer af latin  reflexio, der er afledt af verbet "re-flecto", som betyder "jeg bøjer igen".

Ifølge Duden, Das Herkunfswörterbuch (en rigtig lækkerbisken for sprognørder ) har tysk overtaget betydningen "overvejelse" fra fransk. Dette er sket engang i løbet af det 16.århundrede.

Via enten tysk eller fransk er ordet og dets abstrakte betydning gledet over i dansk.

27.juni 2013