flere filologiske smuler

1.1.Raison, ræson m.v.

Det danske ord ræson er tydeligvis afledt af fransk raison. Fælles udgangspunkt for begge er latinsk ratio, som kommer af reor=jeg tænker.

Bemærk, at fr. raison, it. ragione og eng. reason  betyder både fornuft og grund.

Det illustreres på fransk  af talemåden (som vi finder i en af Blaise Pascals Tanker):

Le coeur a ses raisons, que la raison ne connaît pas. (= Hjertet har sine grunde, som fornuften ikke kender).

På italiensk foreligger der et godt eksempel på denne dobbelt-betydning i Mozarts opera "Le nozze di Figaro" (=Figaros bryllup).

I operaens første optrin er Figaro i sin tilkomne Susannas nærvær ved at tage mål af deres fremtidige ægteseng. Scenen foregår på greve af Almavivas slot, hvor både Figaro og Susanna er ansat, og -NB! - i et værelse, der støder op til grevens gemakker.

Susanna spørger, hvad Figaro er i gang med. Da han svarer, at han er ved at tage mål af deres seng, som jo skal ligge i netop dét værelse, som den generøse greve stiller dem til rådighed, siger Susanna, at hun ikke vil vide af grevens gave.

Figaro spørger da:

- E la ragione? (= hvad er grunden?)

- La ragione l´ho qui (= fornuften har jeg her), svarer Susanna, idet hun rører ved sin pande.

Og vist ligger Susannas fornuft bag hendes pande, dog ligger grunden (til grevens gavmildhed) et helt andet sted på hendes krop.

1.2. Bemærk, at Mozarts opera blev opført i 1786, altså 3 år før den Franske Revolution.

Dets forlæg var en komedie af franskmanden Pierre-Augustin Caron de Beaumarchais (1732-99).Efter mange trakasserier med censuren blev stykket opført i 1784.

Både Beaumarchais´ lystspil og Mozarts opera hører til Oplysningstidens perler.

Et interessant sammenfald: Immanuel Kants berømte skrift "Hvad er Oplysning? (Was ist Aufklärung?) udkom i samme år 1784.

2.1. Oplysning

Mere end to hundrede år efter Kants skrift er det stadig omstridt, hvad Oplysning er for en størrelse. Jævnfør herom Thomas Bredsdorffs velovervejede bog "Den brogede oplysning" (2003) samt - i den lettere afdeling - Martin Eriksens og Frederik Stjernfelts nyligt udsendte "De anstændige" (2013).

Hvad der derimod er hævet over enhver diskussion er, at ordet Oplysning - i betydningen "oplysningstiden" - hedder Aufklärung på tysk, Enlightenment på engelsk, Lumières på fransk, Illuminismo på italiensk og - minsandten - Ilustración på spansk.

Bortset fra tysk Aufklärung, som via tysk "klar" er afledt af latinsk "clarus" (klar, lysende), indgår ordet lys mere eller mindre direkte i alle de andre nævnte betegnelser. Illuminismo og Lumières  bygger jo på et latinsk "lumen"(=lys), hvorimod spansk Ilustración er afledt af latinsk "lustro"= jeg (op)lyser.

2.2. Og nu til et prekært spørgsmål: Blev islam nogensinde berørt af Oplysningen? Nej, siger mange - fra Lars Hedegaard til Ralf Pittelkow.

Universitetsadjunkt Daniella Kuzmanovic hælder til en anden opfattelse. Jævnfør

http://www.information.dk/bogforbog/463251

Hvor om alting er: Et stort spørgsmål lige nu er, hvor oplyst en størrelse islamisme er. Det spørger jeg på baggrund  af dagens Information, hvor man kan læse, at der i Egypten ved siden af det Muslimske Broderskab er "de islamistiske salafister i det konservative Nour-parti".

Se http://www.information.dk/466099

Mit spørgsmål bunder i, at ordet "nour"(eller nur) på arabisk betyder lys.

Nûr (flertal: anwâr) er  beslægtet med nâr, som betyder ild (bl.a. geværild), og med manâr eller manâra(t), som betyder både minaret og fyrtårn.

Et rimeligt spørgsmål om og til salafisterne fra Nour-partiet er: Hvad er det for et lys, de henviser til? Er det forstandens eller Allahs lys?

Jeg tror desværre, at det er Allahs lys.

3. Salafist

Salafisterne betegnes af Information som islamister. Men hvad betyder salafist?

Etymologisk set bygger ordet på salaf, som ifølge Hans Wehr, Arabic-English  dictionary betyder: predecessors, forefathers.

Salafisterne er altså tilhængere af forfædrenes rette lære. Men hvilke forfædre drejer det sig om? Spørgsmålet er aldeles relevant, idet begrebet forfader er ret tåget.

En helt anden ting er, at Wehr anfører ordet al-salafîya (=salafisme), der defineres som " an islamic reform movement in Egypt, founded by Mohammed ´Abduh (1849-1905)"

12.7.2013

4. Sepoy

Sent i nat (12.7.13) sender DR1 den interessante bollywood-film: The Rising, der for kort tid siden kunne ses på DR2.

Filmen handler om sepoy-oprøret og leverer et kærkomment indblik i indisk historie - set fra Indien.

Sepoy-oprøret fandt sted i 1857-8. Det blev udløst af, at sepoyerne - indiske tropper i  East India Companys tjeneste - nægtede at bruge en ny patron-type, der var indsmurt i okse- og/eller svinefedt - noget, der bød imod sepoyerne af såvel hinduistisk som muslimsk observans.

Ordet sepoy kommer af persisk sipâhi, som betyder soldat.

NB!Persisk/farsi er et indo-europæisk sprog.

Talordene fra 1 til 10 hedder på farsi:

1 yek ( jysk jen)

2 dô    (da. to)

3 seh

4 chahâr (lat. quattuor)

5 panj      (græsk pente)

6 shesh    (russisk sjest´)

7 haft

8 hasht      (tysk acht)

9 noh         (it. nove)

10 dah       (lat. decem)

5. Taleban

Ordet taleban er ikke arabisk, men af arabisk oprindelse.

Forlægget er det arabiske verbum taliba= han/hun lærte(sig).

Af taliba kommer tâlib, som betyder studerende. I flertal: talibûn.

Taleban er  koran-studerende pashtuner, der udmærker sig blandt andet ved deres modstand mod, at kvinder går i skole.

Mere om deres ugerninger fremgår af historien om den pakistanske pige Malala Yousafzay.

Hendes kamp for alles ret til uddannelse kan støttes via

www.avaaz.org

6. Madrasa

En (koran)skole hedder på arabisk madrasa(t).

Ordet kommer af verbet darasa=han/hun lærte (i alle ordets betydninger).

Han/hun underviste= darrasa.

Lærer, underviser= mudarris.

7. Antipasto eller antipasta?

I dagens Information har Børge Igor Brandt en fantastisk madanmeldelse fra Ostaria Da Rioba ( se www.darioba.com)   i Venedig.

Eneste skønhedsfejl er ordet antipasta i betydningen forret.

Men det hedder altså anti-pasto (for-ret).

Antipasta eksisterer ikke.

http://www.information.dk/466416

8. Umma, sunna, shî´a

Det arabiske ord umma(t), fl. uman betyder nation, folk. De Forenede Nationer hedder på arabisk: Munazzama l-uman-l-muttahida.

Beslægtede ord er umm= mor  og imâm =leder, imam

Umma Muhammad = Muhammeds nation= hele verdens muslimer

Forestillingen om den forenede "umma" strider imidlertid mod den kendsgerning, at muslimerne er delt mellem tilhængere af sunna og shî´a.

Sunna(t) betyder tradition. Ahl -l-sunna = sunniterne

Shî´a (t) betyder parti. Shî´at  ´ali= ´Alis parti = shiiterne.

9.Hizbollah, Nasrallah, Ruhollah

De tre navne har et fælles træk: allah, der i visse forbindelser bliver til ollah eller sågar illah. Jævnfør udtrykket el hamdu lillah= Gud ske lov.

Hizbollah, Nasrallah og Ruhollah knytter  sig alle til den shi´itiske verden.

Hizbollah er Allahs parti, Nasrallah, navnet på Hizbollahs leder, betyder Allahs sejr, endelig betyder Ruhollah Allahs ånd. Ruhollah var Khomeinis fornavn.

Mere om Hizbollah på følgende link:

 

http://www.information.dk/467207

 10. Lokum

Det danske ord lokum er idag et lettere vulgært udtryk, men sådan var det nok ikke oprindeligt. Ordet kommer jo af latin locus, der betyder sted. I akkusativ bliver locus til locum, hvoraf det danske ord.

Ordet lokum eksisterer også i det tyrkiske sprog, hvor det er navnet på turkish delight. Ordet kommer fra de arabiske ord

hat ul-hulqûm, som betyder noget i retning af halsenes lindring.

11. Chtonisk  

 Da jeg for nylig så Erik Gandinis film "Videocracy", der handler om Berlusconis massemanipulering ved hjælp af tv-mediet, kom jeg til at tænke på, at den italienske  (omsider dømte) rigmand, er en postmoderne klon af sagnkvinden Kirke -  hende, der forvandlede mænd til svin.

Indfaldet fik mig til at slå op i Keld Zeruneiths  bog "Træhesten". Her omtales Kirke som en chtonisk (=underjordisk) gudinde.

Hvor kommer ordet chtonisk fra?

Det kommer af oldgræsk "chthon", som betyder jord. Ordet - viser det sig - er beslægtet med latin "humus" samt med russisk "zemlja"(=jord).

Chthon er afledt af et indo-europæisk *ghdom, hvorfra også latinsk "homo"(=menneske) kommer. Af samme rod  afledes det old-tyske "gomo"(=menneske, mand), som giver tysk Bräutigam samt dansk brudgom.

7.8.13

12. Frikadelle

Det tilsyneladende pæredanske ord frikadelle kommer via tysk  af italiensk "frittatella/frittadella", som er afledt af latinsk "frigere"=pandestege.

Samme latinske oprindelse har ordene "friture" og "pomfritter". Sidstnævnte er kommet til dansk  via fransk "pommes frites", altså: pandestegte kartofler.

13. Kartoffel

Ordet er kommet til dansk via tysk. Udgansgspunkt er italiensk tartuffolo - af tartufo=trøffel.

14. Halal/haram

Ordet  halal kommer af arabisk halâl, som betyder tilladt. Halâl er afledt af verbet halla, som betyder han/hun løste,løsnede.

Det modsatte af halal er haram. Ordet kommer af arabisk harâm, som betyder forbudt. Harâm er afledt af verbet harama, som betyder han/hun  forbød.

Ordet harem kommer herfra.

15. Mameluk, mamelukker

Det danske ord mamelukker bruges om benklæder med blonder, der er synlige neden for kjolen.

Ordet er oprindeligt arabisk og er kommet til dansk via italiensk. Mamlûk, fl. mamâlîk var i den islamiske middelalder en slavesoldat. Ordet kommer af verbet malaka, som betyder han/hun ejede. Mamlûk er participium præteritum passiv af malaka og betyder ejet.

Af verbet malaka kommer også ordene malik (konge) og malika(t)(dronning).

Sjovt nok bliver mamlûk  til italiensk mammalucco, som har fået bi-betydningen idiot.

16. Janitshar

På dansk er janitshar en musiker, der spiller på forskellige slaginstrumenter som tromme, bækken, triangel.

Ordet er af tyrkisk oprindelse.

Udgangspunktet er de to tyrkiske ord yeni=ny og çeri=soldat, milits

Bemærk, at dette ord giver italiensk giannízzero (udt.: djanítsero), der intet har med musik at gøre. Giannizzero=lejesoldat, lakaj/bodygard.

17. Sharia(t)

Den muslimske verden kender to ord for lov:  qanûn  og sharia(t).

Qanûn, fl. qawânîn  har det arabiske sprog importeret fra oldgræsk "kánon", et ord, der oprindeligt betød rør, og som har givet dansk kánon.

Sharia kommer derimod af arabisk sharî´a(t). 

Til grund for dette ord ligger verbet shara´a, som betyder at begynde.

sharra´a ( med to r!)= at lovgive

 Bemærk, at sharî´a er beslæget med ordene shâri´ (= gade) og sharâ´ (sejl).

sharî´at al-ghâba= jungleloven

Det er endvidere interessant, at den arabiske glose for projekt (mashrû´) kommer af samme ordfamilie.

22.8.13

18. Vælsk (welsch)

I begyndelsen af 1960erne blev Südtirol (på italiensk: Alto Adige) rystet af en række bombeattentater, der resulterede i sprængningen af 37 elmaster. Flere steder i området kunne man samtidigt læse den truende påskrift :"Tod den Welschen!"

   Ud fra konteksten var der ikke tvivl om, at ordene forkyndte "død over italienerne".

Men er  "welsch" lig med italiensk?

Welsch giver dansk vælsk,som ifølge Nudansk Ordbog betyder  italiensk.

Gyldendals tysk-dansk ordbog oversætter imidlertid welsch  med romansk, fransksproget, fransksvejtsisk.

Interessant er ordets etymologi. Vælsk/welsch betegnede oprindeligt kelterne. Det kunne tyde på, at både germanerne og slaverne (jævnf. det polske ord for Italien: Wlochy) i tidernes morgen slog deres latinske eller romaniserede frænder sammen med kelterne.

Og nu til en helt anden boldgade: Mod slutningen af Richard Wagners opera "Die Meistersinger von Nürnberg" sætter Hans Sachs "welscher Dunst" og "welscher Tand" i kontrast til "deutsch und wahr".

Men hvad mener Wagner med welsch? Står det for fransk, italiensk eller - som nogle påstår - jødisk?

Uanset hvad, er der tale om et fremmedfjendsk  indslag, som skæmmer en ellers pragtfuld opera.

22.9.13

19. Flæskesværd?

I gårdagens Information støder man på ordet "flæskesværd" (Se Jannie Schjødt Kolds artikel "Bittersød komedie og frostklare ambitioner " www.information.dk/473422).

En hurtig surfing på google viser, at stavemåden "flæskesværd" er ret udbredt.

Men det hedder altså "flæskesvær" - af svær (eng. sward, tysk Schwarte).

Sværd er et våben (eng. sword, tysk Schwert).

NB.

På engelsk har sward fået betydningen "græsareal". Jævnfør    i øvrigt dansk "grønsvær".  

30.9.13

20. Arbejde

Det danske ord "arbejde" har i lighed med tysk Arbeit en meget interessant etymologi.

Ordet stavedes oprindeligt "arabeit", som - hvis man fjerner det første a - giver rabeit, et ord, der tydeligvis er i familie med russisk rabota samt med tjekkisk og polsk robota. Ordet robot kommer herfra.

Både arbejde/Arbeit og rabota/robota kan føres tilbage til et indo-europæisk "orbhos", som betyder at være forældreløs (jævnfør italiensk órfano=forældreløs). Til samme oprindelse knytter sig det russiske ord "rab"= slave, træl.

Forklaringen ligger formodentligt i, at de urgamle indo-europæiske krigersamfund havde for skik at dræbe deres mandlige fanger, hvis  faderløse børn blev gjort til slaver.

Etymologisk set er arbejde en aktivitet, der bliver udført af en forældreløs træl.

9.10.13

21. Historie

 

Ordet historie kommer fra oldgræsk og betød oprindeligt "undersøgelse, forskning samt forskningsresultat".

Ordet optræder for første gang i Herodots Historier, der netop begynder med ordene: "Herodot fra Halikarnassos meddeler i det følgende resultaterne af sin historie(=forskning).."

Beslægtet med historie er ordet histor, der optræder for første gang i Iliaden,18,501, altså allerede et par århundreder før Herodot.

 En histor er på græsk en kyndig person, en vismand, en dommer.

Både histor og historie kommer af en gammel indo-europæisk rod, der betyder at vide.

Af selvsamme rod kommer ordet ide.

11.10.13