Professor Bent Jensens legendariske skyklapper gør ham til historiefagets Søren Krarup.




Da Lars Hedegaard m.fl. tilbage i 2003 udgav "I krigens hus" anmeldte Bent Jensen bogen i Jyllands-Posten med anbefalingen "veldokumenteret".

Veldokumenteret? "I krigens hus" var og  er  noget værre makværk.

Når Bent Jensen anså det for veldokumenteret, dokumenterede han derfor snarere det faktum, at hans ideologiske forudindtagethed forlener ham med tunnelsyn.

Samme bevisførelse fremlægger emeritussen i disse dage, hvor  han i et digert værk fremsætter påstanden om, at den danske fredsbevægelse tilbage i 80erne var i lommen på Sovjet.

Jeg er gammel nok til tydeligt  at huske den tid - og det tilbagevendende mareridt, som prægede den. Mange nætter drømte jeg, at atomkrigen var brudt ud og i drømmen  skyndte jeg mig hjem til min fraseparerede kone og min søn. For at dø sammen med dem.

Min kone Helene var i øvrigt stærkt engageret i "Nej til Atomvåben" og samtidig arg modstander af Sovjetunionen.

Helene døde desværre for to år siden.

Jeg spørger mig selv, hvad hun i dag ville mene om Bent Jensens fremstilling. 

8. marts 2014

PS. Angående "I krigens hus" tillader jeg mig at henvise til mit essay "Kritik af I krigens hus"