|
Johannes og alle de andre I Peter Lodbergs bog "Danskernes tro gennem 1000 år", 2016 læser man på side 30: "Med den kristne tro følger ikke kun helgennavne som Bridget, Erik, Olaf og Knud, men også de bibelske fortællinger fra Mellemøsten. De er som bekendt befolket med navne som Adam, Eva, Abel, Moses, David, Maria, Josef, Peter og Johannes. Det er allesammen navne, som er gledet ind i det danske sprog og vores navnekultur, selvom det har taget lang tid". Det er ganske rigtigt. Men det bør tilføjes, at der med den kristne tro også kom mange navne af græsk eller latinsk oprindelse. Det drejer sig f.eks. om Margrethe, der kommer af et græsk margarités (=perle). Det samme gælder Niels, hvis ophav er Nikolaj, af græsk Nikolaos. Atter fra græsk kommer Jørgen eller Georg. Ophavet hedder georgios(=bonde). Fra latin kommer Lars (af Laurentius), Bent og Bente (af Benedictus=velsignet), Emil og Emilie, Marius, Julius, Viktor, Christian, hvor forlægget dog er det græske Christós=salvet. Desuden Søren af Severinus, Martin og Morten af Martinus. Blandt alle anførte navne bør Johannes takket være sine varianter Johs, John, Hans, Johan(n), Jens, samt femininum-formerne Johanne og Hanne,samt Jannie, Jeannette og lignende antages for at være Danmarks mest udbredte. Johannes kommer fra hebraisk Jahu-chanan, hvor Jahu (forkortet til Jo) betyder Gud, mens chanan er lig med nådig. Efter samme opskrift dannes navnene Jo-sef, Jo-shua, Jo-akim og Jo-nathan. Jochanan (eller Johanan) optræder to gange i Anden Krønikebog (17,15 og 23,1). Johanan bliver i det Nye Testamentes græske original til Joannes eller Joannás. Disse to former danner overgangen til dansk Johannes. 24.7.2017 |