HYKLERI FRA TALERSTOLEN

Drøngodt læserbrev af Sacir Camo i Information i går. Det kan læses her:

http://www.information.dk/313241

Se også

http://www.information.dk/313364

Kommentar:

Vist tog Villy Søvndal kegler, da han i sin tid (2008) bad Hizb-ut-Tahrirs fuldskæggede kalifat-nostalgikere og sharia-freaks om at gå ad helvede til.

Der var blot den detalje (og djævlen skjuler sig netop i detaljen), at Villy i selvsamme øjeblik overhalede Pia Kjærsgaard højre om.

Astrid Krag fortsætter i samme højre overhalingsbane, når hun sidestiller Hizb-ut-tahrir (HUT) med nazisterne.

 HUT er imidlertid ikke nazister, som Sacir Camo retteligt påpeger.

At slå dem i hartkorn med nazisterne - sammen med Saddam i går og Ahmadinedjad i dag - er derimod et typisk højre-zionistisk kneb af den type, som George W. Bushs neo-cons i sin tid lancerede  som optakt til Irak-eventyret.

At Bushs diverse nyttige idioter - fra Anders Fogh til Pia Kjærsgaard m.v - valgte at bruge samme kneb, er forståeligt nok.

Men når Astrid Krag også vælger at gøre det, kan det kun betyde én ting: at hun i en form for misforstået puritanisme lader hånt om dialogen - men dialogen er nu engang politikkens livsnerve.

10.10.2012