|
FORSVAR FOR DANSKHEDEN eller : Ikke et eneste ord om Grundtvig En båltale I løbet af de snart 42 år, jeg har boet i Danmark, er jeg ofte blevet spurgt: Hvad kan få en italiener til at foretrække det lunefulde danske vejr fremfor det solbeskinnede Italien? Men allerførst: Hvad er danskhed i en italiensk nydanskers øjne? Jeg tror, at de fleste europæere, der gæster Danmark for en kort bemærkning, vil være tilbøjelige til at afskrive danskheden som "ren og skær europæisk kultur omplantet på dansk grund". Denne anskuelse anser jeg for ret overfladisk. Europæisk kultur er som bekendt ikke lutter lagkage. Dette forhold kan illustreres med udgangspunkt i Holger Drachmanns berømte midsommervise "Vi elsker vort land". Visen er fra 1885. En livsbekræftende vise, der afspejler den vækst og den livsglæde, der prægede Europa på det tidspunkt. Lad os ikke glemme, at det er wienervalsenes tid. Wein, Weib und Gesang. Frit oversat til dansk: Øl, hornmusik og det der hører med. Men netop i 1885 kan en berømt dansker - Georg Brandes - berette om mindre heldige ting, som har bliver opmærksom på under et ophold i Tyskland. Brandes konstaterer med ubehag, at Tyskland er befængt med en sær syge: jødehad - eller med en glose, som dengang var ny: antisemitisme. Det, jeg vil frem til, er, at Danmark i 1885 var frit for racisme. Danmark er stadig frit for racisme. At Danmark var og stadig er frit for racisme, fanatisme, dogmatisme og andre europæiske skønhedspletter, beror efter min mening på det, som forekommer mig at være danskhedens essens : den danske fornemmelse for sammenhæng. Jeg taler om danskernes bevidsthed om de livsvigtige sammenhænge mellem individets frihed og samfundets tarv, mellem tradition og fornyelse, mellem privat erhvervsliv og samfundets offentlige dimension. Det er denne fornemmelse for sammenhæng, der har sat danskerne i stand til at udvælge det bedste ved europæisk kultur - og kun det. Skal jeg give et nærmere signalement af den danske fornemmelse for sammenhæng, vil jeg mene, at den består af samspillet mellem en række komponenter. Disse er: 1 - en stærk vilje til oplysning
Når man fremhæver danskernes vilje til oplysning og deres evne til at vende modgang til fremgang, mindes mange danskere naturligvis den berømte linie fra tiden efter 1864: "hvad udad tabtes skal indad vindes". Men den indstilling, nævnte udsagn gengiver,er allerede stærk i 1814, skæbneåret, hvor den danske stat går bankerot. Så langt om den danske fornemmelse for sammenhæng. Dette vigtige særpræg ved dansk kultur trues i dag af mindst to farer. Den første vedrører selve den udvikling, som har ramt oplysningen som følge af globaliseringen. Oplysningen - skriver den tyske filosof Rüdiger Safranski - er blevet til en uigennemtrængelig skov, der omgiver os til alle sider. Det er den oplysningernes skov, der bliver skabt af den uophørlige nyhedsstrøm, der skyldes radioens og fjernsynets mangfoldige nyhedskanaler - både danske og udenlandske - de mange aviser (ikke mindst de gratis af slagsen) og endelig internettet. Det siger sig selv, at omtanke fremmes af den frie forskning - en af de ædleste universitetstraditioner, som Danmark har importeret fra Europa. Men netop den frie forskning er i dagens Europa blevet en saga blot. I dag hylder man nemlig parolen "Fra forskning til faktura". Det er en farlig udvikling, der lader hånt om samfundslivets komplekse sammenhænge. Hvem ka´? Bilka! Det er ganske vist. Bilka kan imidlertid ikke det hele. Af en ganske enkel grund: et supermarked er ikke en by og markedet er ikke samfundet. Samfundslivet kan simpelthen ikke reduceres til varefremstilling, køb og salg. Mens bålet tændes, vil jeg gerne udtrykke håbet om, at den danske fornemmelse for sammenhæng, det vil sige dansk kulturs stærkeste og mest lysende tradition, vil formå at holde både oplysningernes vildnis og kræmmermentalitetens snæversyn fra livet. Tak for ordet! Skibsted, 23-6-2007 Netop i Skibsted ligger Læringscenter Himmerland, som Rebild kommune har besluttet at nedlægge.
1.marts 2024 kunne man læse følgende på DR-tekstnyheder:
LÆRINGSCENTER HIMMERLAND LUKKER
Læringscenter Himmerland, som er et tilbud til børn med fysiske eller psykiske handicap, lukker til sommer. Det besluttede et flertal i Rebild kommunes byråd i aftes. Det betyder, at 29 børn med fysiske eller psykiske handicap skal gå i skole andre steder. Og det skaber forvirring hos Thomas Boddum, der er næstformand for læringscenteret og far til 5-årige Arthur, der går på stedet. - Forvirringen opstår, fordi der ikke er en plan for, hvad vores børn og unge mennesker skal, siger han. En del af stedets nuværende 29 elever vil blive flyttet til nye specialtilbud på Suldrup skole. Men der er også nogle, som må udenfor kommunen. Så langt tekstnyheden fra dr.dk Jeg kan desuden oplyse, at tv2 nord 1. marts bragte en udsendelse om samme emne med interview af Thomas Boddum og Rebild kommunes borgmester Jesper Greth. Denne udsendelse dukker op, når man googler "Kommunen har intet alternativ til 5-årige Arthur". Det er en meget lærerig udsendelse. 26/3-24
|