HANS KÜNGS X FACTOR

Der er i dag gået en uge siden Hans Küngs 80års fødselsdag - Hans Küng, en mand, der i Danmark - skal man dømme efter hans danske Google-berømmelse - er mindre kendt end Thomas Blachmann (7900 entries), Lina Rafn (7.850 entries) og Remee (38.200 entries) - og dog er hans X Factor ikke så ringe endda - skal jeg hilse og sige - hvis man vel at mærke er mere til levende ord end til sløvende underholdning. Sådan et surt opstød ville i øvrigt ikke  behage fødselaren, som er den katolske kirkes største nulevende teolog - men bestemt ikke nogen hængerøv.

For detaljerne om Küngs opvækst og baggrund vil jeg nøjes med at henvise til hans velskrevne selvbiografi.(1)

Her gælder det om at understrege, at hans liv  står i sammensathedens og den intellektuelle nysgerrigheds tegn.

Küng, der fødes 1928 i den lille by Sursee i nærheden af Luzern i den tysksprogede del af Schweiz, er en schweizisk katolik, der er dybt rodfæstet i sit lands gamle frihedstraditioner, men som føler sig samtidig i dyb gæld til Europas humanistiske fortid.

Sagt uden omsvøb:Küng er  en katolsk humanist med det samme intellektuelle udsyn, som karakteriserede Erasmus af Rotterdam. Og det er netop dette humanistiske udsyn, der meget tidligt åbner ham for dialogen med de protestantiske "naboer". Det er ingen tilfædighed, at hans første bog (2) handler om landsmanden Karl Barth - den store protestantiske og anti-nazistiske teolog, der sammen med pave Johannes d.23., hører til Küngs vigtigste inspirationskilder : den første hvad angår intellektuel redelighed, den anden  som eksempel på jesuanisk praksis.

I sin doktorafhandling om K.E.Løgstrup betegner Hans Hauge  den danske filosof og teolog som " en moderne profet" (*). I samme ånd kunne man sige om Küng, at han er   en postmoderne profet.Postmoderniteten  er et vigtigt lede-motiv i schweizerens forfatterskab - og hvad  det profetiske angår, er det betegnende for Küngs selvforståelse, at han afslutter  sin "Erkämpfte Freiheit"  ved at berette om en schweizisk, katolsk sognepræst, der i sin nytårshilsen anno 2002 sammenligner ham med profeten Elias:" Måtte Gud ledsage,styrke og trøste Dem, når De må stride med modstandens, ja fjendskabets barske vind.Profetlod!"- skriver den gode pater. Küngs beskedne kommentar:"Ach nein, das Professor-Los ist mir genug" (3)

Indrømmet: der er noget af en superstar over Küng (Grundtvig og H.C. Andersen led vist af samme skavank), men hans forfængelighed forløses af en nærmest faustisk energi.

Küng er en meget aktiv mand - ikke alene som forfatter, men også som  organisator, globetrotter, teamleder og netværker.

Samtidig er han en uforfærdet mand, og den katolske kirkes største nulevende dissident. Hvad denne  side af hans virke angår, må jeg igen henvise til hans selvbiografi, og her kun nøjes med at nævne "skampletten": på grund af de talrige kritiske skrifter, han retter mod de katolske hierarkiers stivnede og ofte autoritære magtstrukturer, fratages han  i 1979 - efter ordre fra pave Johannes Paul 2. - den polske Opus Dei-pave (4) -  professoratet ved Tübingen Universitet.

Her havde Küng i øvrigt en kort overgang arbejdet sammen med den jævnaldrende teolog Joseph Ratzinger, siden 2006 bedre kendt under navnet Benedikt d.16. Vil man vide mere om sidstnævnte og andre "konformister", der ifølge Küng foretrak "marchen gennem institutionerne" fremfor intellektuel redelighed, er hans selvbiografi den rene guldgrube.

Küngs opgør med konformisterne skal sikkert tages med et gran salt - og er i øvrigt heller ikke det mest interessante ved hans forfatterskab.

 Derimod bør det understreges, at Küng  i sine bøger forener en enorm viden - især inden for teologi og historie - med en sjælden evne til at formidle vanskelige emner i et forholdsvis let forståeligt sprog.

Dette er forklaringen på, at to af hans skrifter længe har ligget øverst på den tyske bestsellerliste (5). Et forhold, der kan undre en del i betragtning af, at begge bøger er moppedrenge på over 600-800 tætskrevne sider. Sagen er, at bøgernes betragtelige omfang kompenseres af en ubestikkelig vilje til sandfærdighed og oplysning.

Sandfærdighed og oplysning (5a) er Küngs valgløsener også i den trilogi over de tre abrahamiske (og profetiske) religioner, som i mine øjne er en af de vigtigste vejvisere, som vi europæere  kan bruge til at finde vej ud af det postmoderne morads.(6)

Betydningen ved de tre nævnte bøger ligger  først og fremmest i et velgørende nøgternt historisk overblik, hvor  de gængse idealiseringer (af især jødedom og kristendom) og dæmoniseringer (af især islam) bliver afløst af fakta, fakta og fakta.

Med denne trilogi fremstår Hans Küng som er en arvtager efter to af Europas fornemste kulturtraditioner:  den middelalderlige Summa-tradition  af latinsk aftapning (Thomas Aquinas)  og så tysk filosofi (Kant, Hegel).(7)

Læs selv, kære læser! Küngs X Factor er som sagt betydelig - men den batter ingen steder uden læserens Y Factor.

26/3/08

__________________________

NOTER

*) Hans Hauge, K.E.LØGSTRUP, En moderne profet, Spektrum 1992

1) Erkämpfte Freiheit, Piper 2002 (eng.overs. : My Struggle for Freedom,Continuum,2004). Mindre vellykket - omend uhyre interessant hvad angår den katolske kirkes kvababbelser - er selvbiografiens andet bind:"Umstrittene Wahrheit", Piper 2007

2) Rechtfertigung: Die Lehre Karl Barths und eine katolische Besinnung/Mit einem Geleitbrief von Karl Barth, 1957 

3) op.cit., s. 604

4) Umstrittene Wahrheit, cit., s.528

5) Christ sein, Piper 1974 og Existiert Gott, Piper 1978

5a) Küng anser humanismen, Oplysningen og selv den Franske Revolution som vigtige stadier i kristendommens udvikling

6) Das Judentum, Piper, 1992; Das Christentum, Piper 1996; Der Islam, Piper 2004

7) Jf. Küngs Hegel-studie "Menschwerdung Gottes", Piper, 1970