STUPIDARIUM GRUNDTVIGIANICUM, hvor læseren præsenteres for et udvalg af Grundtvigs mageløseste opdagelser .

Efter de bedste kilder. Anvendte forkortelser:

US= N.F.S. Grundtvig, Udvalgte Skrifter,1-10

PS= Samme, Poetiske Skrifter,1-9

SV= Samme, Sangværk, 1-6 

1. Spørgsmål: I hvilken bog fremlagde Grundtvig sin teori om, at danskerne er et af Bibelens udvalgte folk?

Svar: Det gjorde han i sit ungdomsværk "Europa, Frankrig og Napoleon (1815), hvor han gør rede for, at danskerne - hjerte- og kærlighedsfolket - nedstammer fra Dodanim, Javans yngste søn, som omtaltes i ældre udgaver af 1. Mosebog, kap.10,v.4.

Grundtvig skriver bl.a.: " At det var Javans yngste Søn der blev Fader til Kiærlighedsfolket er intet Under, thi Kiærligheden, Følelsen for Sandhed er netop det Dybeste og Dunkleste i Hjertet, og jeg tvivler ikke om at Navnet, beslægtet med Davids, netop betyder de Elskende, ligesom Ordene: Dannis og Dannekvinde aabenbar henpege på det samme" (Europa, cit.,s.96)

2. Spørgsmål:Hvilket folk er ifølge Grundtvig lig med Røverfolket?

Svar: Det er romerne, der til forskel fra danskerne (kærlighedsfolket) betegnes skiftevis også som Skole- eller Krigsfolket. Se herom adskillige steder i Nordens Mytologi (US,5) eller i Haandbog i Verdenshistorie (US, 6 og 7)

3. Spørgsmål: Hvordan ytrede Romeråget sig?

Svar: på tre måder: "som Lænkerne i de romerske Kejseres, som Krogkæppen i de romerske Pavers, og som Riset i de latinske Skolemestres haand"(US, 5,399)

4.Spørgsmål: Kan man deraf slutte, at Grundtvig havde et entydigt negativt forhold til latinen?

Svar: Nej. Som han skriver:"Den romerske Røvers sprog maa vi nødvendig lære at kende, thi baade var hans Levnedsløb kun alt for mærkværdigt(=bemærkelsesværdigt), og hans Sprog er Nøglen til saa stor en Del af Middelalderens Literatur og til de romanske Sprog, at ingen af os kan undvære det; men pine Livet af Ungdommen med det, det maa Slaver gøre, ej fribaarne Danske, ja gudebaarne Aser og Vaner!" (US,5,405-6) 

5. Spørgsmål:Var Grundtvig tilhænger af evolutionslæren?

Svar: Jo, i en vis forstand, idet han mente, at bogstavskriften førte mennesket tilbage til ormene (involution), hvorimod det levende ord førte mennesket direkte til Gud. Som han selv skriver:"...saavel den gammelromerske, som den italienske Genfærd var livløse, gik ud på Bogstavskriften,istedetfor fra det levende Ord og udviklede derfor med Jern-Nødvendighed ikke Livet, men Døden, førte Mennesket til Graven istedetfor til Himlen, ja førte ham gennem hele Dyrerækken ned til Ormene, istedetfor paa Aandestigen op til Skaberen"(US,5,411)

6. Spørgsmål: Ifølge Grundtvig er der 4 hovedfolk: jøder, grækere, romere og nordboere(US,5,407). Men hvad med muslimerne ?

Svar:  Muslimerne har  ét problem, og problemet hedder Abraham  "den mageløse Folke-Fader...af hvem Christus var den ægte og Mahomed den uægte Søn.." (US,6,67). Det påstår i hvert fald Grundtvig med  støtte i Abrahams faderskab til både  Ismael (1.Mosebog,16) og Isak (id.,21). Folkefaderens kødelige omgang med såvel den egyptiske slavinde Hagar/Agar  som med sin hustru Sara inspirerer desforuden Grundtvig til følgende dybsindighed:"...det er umueligt, at Araberen og Tyrken, hvis Moder, i det Store som i det Smaa, var En af hans Faders Slavinder, kan betragte Middelalderen som En af os christnede Europæer, hvis Moder var hans Faders tro Ægtefælle..."(US,6,547)

7. Spørgsmål : Var Grundtvig rationalist?

Svar :  Som  det fremgår af ovenstående citater satte Grundtvig  det himmelske lys højere end common sense. Efter eget udsagn blev den danske profet i øvrigt regelmæssigt briefet af Helligånden - lejlighedsvis via duer med Dannebrogsfarvet fjerdragt. Jvf. PS,5,185 samt SV,1, 24-5

8. Spørgsmål: Hvornår skrev Grundtvig det berømte digt "Langt højere bjerge"?

Svar: Digtet- hvis ucensurerede ordlyd fremgår af PS,5,63- blev skrevet i 1820 i anledning af, at digteren Christen Pram (1756-1821) drog bort til de Vestindiske Øer. Her stortrivedes slaveriet fortsat, skønt slavehandelen på papiret allerede var blevet afskaffet i 1797, med virkning fra 1803. Mere om dette emne i Thorkild Hansen, Slavernes Øer,1970, s. 295 og 354. 

9. Spørgsmål: Var Grundtvig tilhænger af negerslaveriet?

Svar:Man bør  skelne mellem  to perioder: før og efter 1848.

Før 1848 :  Skønt Grundtvig allerede i 1832 har slået sit navn fast som den store frihedselsker (jævnfør linierne "Frihed lad være vort løsen i Nord/frihed for Loke såvelsom for Thor" ,US,5,384), forholder han sig lidt valent til negrenes situation.  Forklaringen ligger i, at frihedstanken hos  Grundtvig går hånd i hånd med  en god portion konge-og bibeltro opportunisme.  Hvad det kongelige angår, er Grundtvig således udmærket klar over, at  hans studieophold i England i årene 1829-31 har været finansieret af indtægterne fra de slavedrevne sukkerplantager på de Vestindiske Øer. Som troende kristen kan han til gengæld  slå sig til tåls med, at Vorherre har forudbestemt efterkommerne af Cham og Cana´an (= negrene og Palæstinas oprindelige beboere) til at være trælle for både Sems og Jafets efterfølgere (= jøder, arabere, hinduer og europæere). Baggrunden for denne guddommelige disposition bør søges i, at   Cham ifølge Skriften kom til at beskue den plakatfulde Noah  i bar røv( 1.Mosebog,9,21-27).  Hvilket får Grundtvig  til at konkludere : " At i Øvrigt Neger-Handelen kun er slet forsvaret dermed, at den er forudseet, følger af sig selv, og kun for Prophetens Skyld maa det bemærkes, at han ikke har spaaet  Canaans Afkom bestandig, men kun langvarig Trældom" (US,6,54-5)

Efter 1848 : Nu  får profetens pibe en anden lyd, idet Peter von Scholten i 1848 har afskaffet slaveriet. Hvilket er sket med store personlige omkostninger for Peter von Scholten, men ganske gratis for Grundtvig, der nu kan tillade sig at moralisere. I et foredrag fra 1855  betegner han således det fortsatte slaveri i Nordamerika som umenneskeligt. Mere om det i: Ole Vind, Grundtvigs historiefilosofi, s. 468

10. Spørgsmål: Var Grundtvig racist?

Svar:  I sin bog "Grundtvigs historiefilosofi", ss. 461 flg.påviser Ole Vind, hvordan Grundtvigs bibelske nationalisme er intimt beslægtet med hans ditto racisme (s. 468). Ole Vind fastslår endvidere, at Grundtvigs bibelske racisme "har dybe historiske rødder i den kristne tradition"(s.468).  Interessant citat: "Byrd og Blod er Folkegrunde" - passende udeladt i Folkehøjskolesangbogens udgave af digtet "Folkelighed" (PS,7,97)  

11.Spørgsmål: Grundtvig er blevet taget til indtægt af marxister (Ejvind Larsen), maoister (Ebbe Kløvedal Reich), liberalister (Cepos), etc. Men hvilken slags filosofisk anskuelse hældede han i grunden til?

Svar: Den mest træffende karakteristik af Grundtvigs filosofi  skyldes Søren Kierkegaard: "nyplatonisk-gnosticerende Hulter til Bulter"( Søren Kierkegaards Papirer, b.6,s. 101 ). Lad os forsøge at se nærmere på karakteristikkens tre komponenter - og starte med den enkleste af dem.

Hulter til Bulter, d. v.s.: Grundtvigs tænkning er en ret kaotisk affære. Det grundtvigske kaos kan der imidlertid udsiges to ting om :1) det er nyplatonisk 2) det er gnosticerende.

Ad 1) Når Søren Kierkegaard mener, at Grundtvigs filosofi er lig med nyplatonisk hulter til bulter, mener han, at Grundtvig er dybt inspireret af den filosofiske strømning, som går under betegnelsen  nyplatonisme. Hvad består denne isme i?

Groft sagt er nyplatonisme antikkens forløber for New Age - og en lige så diffus størrelse som den. Hvor New Age opstår af, at Vestens kultur indoptager mange østerlandske elementer (fra hash til tarokkort samt fra healing til røgelsespinde og astrologi), fremtræder nyplatonisme som en sand pærevælling af persisk og egyptisk overtro  plus tilfældige brokker fra Platons tankesystem.

Grundtvig er nyplatoniker i en dobbelt forstand. For det første er hans filosofi stærkt inspireret af tysk idealisme (Herder, Fichte, Schelling og Hegel) - og tysk idealisme er nu engang opdateret platonisme. For det andet, fordi  Grundtvig  laver sin egen pærevælling ved at komme Herder & co. i et potpourri af   britisk liberalisme, nordisk mytologi, det Gamle Testamente og dansk nationalromantik. Den interesserede læser kan få syn for sagn i Grundtvigs "Nordens Mytologi" (1832, US,5).

Ad 2) Med betegnelsen "gnosticerende" antyder Kierkegaard en forbindelse mellem Grundtvig og gnosticismen, en åndelig strømning, som bl.a. Johannes´ Åbenbaring er gennemsyret af.

Gnostikerne mente, at hele skabelsen er spaltet mellem en ond og en god verden, der beherskes af henholdsvis en ond og en god gud. Der er imidlertid én vigtig forskel mellem antikkens gnostikere og Grundtvig. Gnostikerne anså seksualiteten for et udslag af det Onde. Det gør Grundtvig som bekendt ikke. Til gengæld er Grundtvig gnosticerende i den forstand, at han bruger  sin  adskillelse mellem Lys og Mørke (subsidiært: liv og død, aser og jætter) til  at dæmonisere hvad og hvem, der ikke passer i hans kram.

En typisk gnosticerende (og dæmoniserende)  påstand fra Grundtvigs side går således ud på, at dansk og danskheden er lys, mens latinen og romer-åget er mørke. "Tak ske vore Fædre/For vi har det bedre/Gud fri hos for Rom"- skriver han blandt andet i sin berygtede Romervise fra 1837 (PS,6,159-165).

Med denne fordømmelse af den romerske kultur ender skjalden  desværre med at fjerne Danmark fra Oplysningstidens franske Lumières, skriver professor John Pedersen  (Lys forude? Oplysningstanker fra Voltaire til Søren Krarup, s. 18) 

Hvilket ifølge professoren  baner vejen for Søren Krarups korstog mod menneskerettighederne:

" Fra Grundtvig til Søren Krarup ser man, trods alle forskelle i vingefang, ét fælles træk: fordømmelsen af oplysningstankerne som udefra kommende og ødelæggende for god dansk evangelisk-luthersk levevis; nedbrydende vort fædreland med ugræs, der ikke blot fyger over hegnet som frø, men i vore dage importeres i store læs osv.osv." (John Pedersen, cit., s.178) 

10.juni 2009