CORRUPTOR

Wen nennst du schlecht? - Den, der immer beschämen will.                                                                                  (Nietzsche, Die fröhliche Wissenschaft)

- Hvordan Anders Fogh Rasmussen bar sig ad med at fordærve/forrå Danmarks politiske kultur

Jeg skriver disse stikord ud fra min bekymring over den deroute, som Danmarks politik har gennemløbet under Anders Fogh.

Jeg skriver dem ud fra den forestilling, at politik angår alle borgere - at politik er dialog borgerne imellem.

Min tese er, at Fogh ligner en ny type politiker - han er en krydsning mellem Blair og Berlusconi. Blair er hans læremester udi kunsten at finde nye politiske paroler.

Berlusconi er hans læremester udi kunsten at dæmonisere modstanderne og ad den vej skabe modstandernes magtesløshed og deres lammelse.

Fogh har umuliggjort den seriøse diskussion, han har iscenesat flosklen og tvunget modstanderne til at gå samme vej. Altså: Fogh har stjålet socialdemokraternes partiprogram, nu efteraber socialdemokraterne hans måde at føre politik på.

Og så er der forholdet til Pia - som er altafgørende for at forstå, hvad der er sket.

Forråelsen kommer fra Pia. Men magtens logik får ham til affinde sig med den.

 I øvrigt er Fogh inderst inde en værdinihilist.

Der er selvfølgelig intet i vejen med, at Fogh vælger at føre en stram udlændingepolitik. Ved at gøre det går han et dybfølt behov i befolkningen i møde. Problemet er, at Pia Kjærsgaard bevæger sig på kanten af det racistiske og at alt for mange - i sammenholdets navn - undlader at undsige hende.

Dertil kommer Foghs sortstempling/diskvalificering af modstanderne.

Før i tiden kunne man via/trods uenighed etablere en dialog. Dialogen er blevet umulig. Man er pladderhumanist,kulturradikal, man truer nationens selvstændighed

Fogh er beskæmmeren. Den uforskammede beskæmmer.

PS.

Jeg skrev disse stikord for godt et år siden, da Fogh endnu ikke var blevet NATOs generalsekeretær.

Alligevel har mine iagttagelser ikke mistet deres aktualitet. 

Fogh er væk, men arven efter ham er synlig allevegne.

Post-foghismens politik ligner et ruinlandskab, med Løkke, Villy og Pia i rollen som bedemænd henholdsvis ditto-kone.

Lad os derfor håbe, at Danmarks demokratiske kræfter kan finde sammen om det, der - hinsides alverdens spindoktorer og skindebatter - er Danmarks eneste vigtige agenda: dansk politiks genfødsel.

PPSS. " I sammeholdets navn undlader man at undsige hende". For nylig har jeg hørt Bertel Haarder bruge et andet ord for sammenhold.

Læs mere herom i

Bertel Haarder i Sønder Hygum   i: www.pietrocini.dk /indlæg

15-2-2010