BERLUSCONI PIAGA D´EUROPA BERLUSCONI PLAGUE OF EUROPE BERLUSCONI EUROPAS PLAGE BERLUSCONI PLAIE D´EUROPE Berlusconi piaga d´Italia? Naturalmente. Ma anche piaga d´Europa, nella misura in cui l´Italia fa parte integrante dell´organismo politico europeo. Europa: un organismo politico la cui difesa immunitaria è talmente indebolita da permettere l´insorgere della patologia berlusconiana. Che fare? Secondo me bisogna irrobustire l´organismo politico europeo - partendo dall´azione e dall´iniziativa del singolo cittadino. Quello che occorre è ricreare un´identità tra civico e politico. Ossia: ricondurre la politica (dal greco polis=città) a ciò che essa era in origine: espressione della volontà e dell´intelligenza dei singoli cittadini (in latino: cives, da cui l´italiano civico). Ma occorre anche partire da un concetto di polis che sia a misura della nuova dimensione politica in cui ci muoviamo. Dobbiamo partire dal piccolo(il nostro vicino, il nostro quartiere), ma tener sempre d´occhio l´orizzonte europeo e, al di là di esso, quello globale. 2. Una volontà agonizzante La volontà e l´intelligenza dei singoli cittadini. Ma appunto qui sta il problema. Un esempio: Chi si muove nell´Italia di oggi - in particolare negli ambienti della sinistra - registra spesso uno scarto tra la dichiarata insofferenza anti-berlusconiana e la rassegnazione di fatto. E´ chiaro che esistono eccezioni, ma - in generale - l´italiano di sinistra sembra incapace di iniziative civiche, perché la sua volontà di cittadino (della sua città, dell´Europa e del mondo) è paralizzata da una visione che non trascende l´orizzonte familiare ("tengo famiglia", ecc.) 3. Il rinnovamento politico comincia dal singolo cittadino E´ importante che ognuno di noi - nel suo piccolo - si consideri responsabile di ciò che avviene oggi in Europa. E´ importante che gli europei comincino a parlare tra di loro. Questo dialogo deve necessariamente cominciare nel piccolo e dal basso. Faccio un esempio:nell´Italia di oggi vivono migliaia di giovani laureati disoccupati o precari. Nello stesso tempo nell´Italia di oggi esistono migliaia di"progressisti" benestanti incapaci di compiere un gesto di vera solidarietà nei confronti dei giovani. Compiere questo gesto è semplicissimo. Il "progressista" abbiente deve solamente rivolgersi a un giovane laureato e farsi dare delle lezioni private. A pagamento - naturalmente. Se alcune migliaia di "progressisti" italiani - antiberlusconiani a parole, ma rassegnati e soddisfatti di fatto - si decidessero a prendere sul serio i giovani - mettendo a frutto le loro competenze, questa sarebbe già una rivoluzione. Un gesto di stima. Un´apertura intergenerazionale. E - cosa importantissima - un´iniziativa di enorme potenzialità culturale. E una preziosa occasione di incontro, di dialogo. E quindi - a lungo termine: di organizzazione. Faccio un altro esempio: l´università europea attraversa oggi una crisi profondissima, in quanto l´università è asservita al mercato. Per uscire da questa crisi non c´è che una strada: creare delle (piccole) università alternative, in cui gli studenti assumono i propri insegnanti. Il che è rivoluzionario - ma nello stesso tempo è un ritorno alla tradizione. Alla grande tradizione creata dal francese Pietro Abelardo, vero (benché misconosciuto) fondatore della Sorbona. 4. Reinventare la tradizione Quel che accade nell´Europa di oggi è tragico e grottesco al tempo stesso. L´ Europa - che ha dato al mondo il Rinascimento, l´Illuminismo e tante altre belle cose - dalla Rivoluzione Francese all´idea di democrazia - l´Europa - dicevo - è piombata in un sonno profondo. E rischia da un momento all´altro di risvegliarsi in un incubo: l´incubo di un nazionalismo gretto, violento e ignorante. Occorre che gli europei superino le barriere del particolarismo ( familismo, provincialismo e nazionalismo) per mettere a frutto quanto li accomuna. L´Europa ha avuto dei maestri grandiosi: da Aristotele a Kant e Hannah Arendt. Occorre riscoprirli. Occorre PARLARE con loro. 5. Europeo, non sprecare il tuo tempo La politica - nel senso originale della parola - la politica intesa come dialogo e interazione fra cittadini - esige tempo. Time is money, diceva Benjamin Franklin.` Ma è anche vero che time is politics. Oggi le prime catene da cui gli europei devono liberarsi sono le catene televisive. Un buon inizio sulla strada della liberazione è spegnere il televisore. Una buona continuazione è buttarlo via. Il potere dei Berlusconi (il personaggio attualmente alla guida dell´Italia non è che l´espressione più appariscente di un fenomeno pan-europeo) si basa sulla televisione. La lotta contro i Berlusconi comincia con lo spegnere il televisore e imparare le lingue, studiare filosofia, creare dei circoli di discussione, organizzare la lotta politica. 6. Un´identità europea da riscoprire Che cosa significa oggi essere europeo? Non significa niente. L´identità europea è una realtà fantomatica, sospesa tra demenza e miraggio. Mi spiego: sospesa tra la demenza di un nazionalismo decrepito e il miraggio di un universalismo "bello e impossibile". Tra demenza e miraggio c´è il vuoto - e da questo vuoto nasce l´anima europea. Un´anima che non è per niente bella, in quanto è l´anima di un consumista omologato.
14.ottobre 2011 continua DANSK: BERLUSCONI EUROPAS PLAGE Berlusconi Italiens plage? Helt afgjort. Men eftersom Italien er en del af Europas politiske organisme, er Berlusconi også Europas plage. Hvad er Europa? En politisk organisme, der er så svækket, at den tillader Berlusconi-patologiens opståen. Hvad skal der gøres? Efter min mening bør den politiske organisme styrkes med udgangspunkt i den enkelte borgers handling og initiativ. Det gælder om at genskabe identiteten mellem det civile og det politiske. Med andre ord: man bør føre politikken (fra græsk: polis=by) tilbage til det, som politikken var oprindeligt: udtryk for de enkelte borgeres vilje og intelligens(borger er på latin cives, hvoraf det danske ord civil). Men det er også nødvendigt at tage udgangspunkt i et polis-begreb, som er i samklang med den politiske dimension, vi bevæger os i for tiden. Vore dages polis begynder i det små (vor nabo, vor bydel), men dens horizont er europæisk og global. 2. En døende vilje De enkelte borgeres vilje og intelligens. Men netop her ligger problemet. Et eksempel: den, der bevæger sig i dagens Italien, især i venstreorienterede miljøer, konstaterer ofte en afstand mellem den erklærede uvilje mod Berlusconi og den faktiske opgivenhed. Der er selvfølgelig undtagelser, men generelt synes den italienske venstre-orienterede ude af stand til at igangsætte civile initiativer (borgerinitiativer), idet hans/hendes vilje som borger (i sin by, i Europa, i verden) bliver lammet af et udsyn, der ikke rækker ud over familiens interesser("jeg har min familie at tænke på", etc). 3. Den politiske fornyelse begynder med den enkelte borger Det er vigtigt, at hver enkelt europæer anser sig selv for (med)ansvarlig for det, der sker i dag i Europa. Ligeledes er det vigtigt, at europæerne begynder at tale med hinanden. Denne dialog må nødvendigvis begynde i det små og nedefra. Et eksempel: I dagens Italien vrimler det med arbejdsløse eller midlertidigt ansatte universitetsuddannede. Samtidig er der massevis af velaflagte "fremskridtvenlige" venstreorienterede, der er ude af stand til at handle solidarisk over for de unge. Løsningen ligger imidlertid lige for: den velaflagte venstreorienterede kan blot bede den unge "fattige" akademiker om at give sig privattimer. Hvis tusindvis af "velhavende" venstreorienterede formåede at gøre en gestus af ægte solidaritet, ville det være en lille revolution - en måde at anerkende og hjælpe de unge mennesker på, en åbning generationerne imellem, en optakt for dialog og organisation. Et andet eksempel: Europas universiteter er underkastet markedet. Den eneste brugbare modgift mod denne akademiske markedsgørelse er at skabe (små) alternative universiteter, hvor de studerende selv ansætter deres lærere. Hvilket er revolutionerende, men samtidig en hyldest til en ældgammel tradition, traditionen, som franskmanden Pierre Abélard tegnede sig for. Pierre Abélard, som var Sorbonnes virkelige (omend miskendte)grundlægger. 4. Om at genopfinde traditionen Det, der sker i dagens Europa, er tragisk og grotesk på en og samme tid. Europa, som har givet verden Renaissancen, Oplysningen og mange andre gode ting - den demokratiske idé f. eks - Europa er i dag sunket ned i en dyb søvn. Og det risikere pludselig at vågne midt i et mareridt: mareridtet om en nationalisme, der præges af smålighed, vold og uvidenhed. Det er bydende nødvendigt, at europæerne 1) overvinder snæversynet i alle dets former: familisme, provinsialisme og nationalisme 2) at de genopliver deres fælles arv. Europa har haft fantastiske læremestre - fra Aristoteles til Kant og Hannah Arendt. Det er nødvendigt at genopdage dem. Det er nødvendigt at TALE med dem. 5. Europæere, spild ikke jeres tid Politik - i ordets oprindelige forstand - altså: politik forstået som dialog og vekselvirkning borgerne imellem - kræver tid. Time is money, sagde Benjamin Franklin. Men det er også sandt, at time is politics. De første kæder, europæerne skal blive fri for i dag, er fjernsynskæderne. En god begyndelsen på frigørelsens vej er at slukke tv-apparatet. En god fortsættelse er at smide det ud. Berlusconiernes magt (Italiens aktuelle fører er blot det mest iøjnefaldende udtryk for en fælles-europæisk tendens) bygger på fjernsynet. Kampen mod Berlusconierne begynder med at slukke fo tv-apparatet, lære sprog, studere filosofi, skabe diskussionskredse, organisere den politiske kamp. 6. En europæisk identitet som skal genopdages At være europæer - betyder det noget i dag? Næh. Den europæiske identitet er en spøgelsesagtig virkelighed, der er udspændt mellem en affældig, og senildement nationalisme og en universalisme, der er "smuk og umulig". Mellem den nationalistiske senil-demens og den universalistiske fata-morgana er der det rene ingenting. Og ud af dette ingenting fødes den eupopæiske sjæl: en sjæl, som ikke er nogen "schöne Seele" - af den gode grund, at den tilhører en homologeret forbruger.
fortsættes 14. oktober 2011
|