GENSYN MED STORKEN OG HYRDEN

 Hvor der blandt meget andet fremsættes en kvalificeret
 formodning om, at Niklas Luhmanns hovedværk
 "Soziale Systeme" kunne være  inspireret af en kendt
 historie
.

Tiden råber på dannelse, siger de lærde (1).
Dannelse forstået  som selvoverskridelse og som forankring: i historien m.v.
Når jeg tænker på gymnasiereformen, er det godt nok kun én bestemt historie, jeg kommer til at tænke på lige nu.
Det er historien om storken og hyrden.
Jeg tror de fleste kender den, men lad os lige få den genopfrisket for alle tilfældes skyld.

" En sommer, da kornet stod højt på marken, havde molboerne fået besøg af en stork. Den havde fået den grimme vane at spankulere frem og tilbage på deres mark for at finde frøer.
Og det var jo en slem historie, for molboerne var meget bange for, at den skulle trampe al kornet ned på marken. De talte længe sammen frem og tilbage om, hvordan de skulle få den jaget bort.
Til sidst blev de enige om, at hyrden skulle gå ind i kornet og drive storken ud. Men lige da han stod og skulle gå ind i kornet, opdagede de, at han  havde sådan nogle store og brede fødder; og så blev de bange for, at han skulle træde mere korn ned end storken.
Der stod de, og nu vidste de slet ikke, hvad de skulle finde på. Endelig fik en af dem en god ide, han foreslog, at man skulle bære hyrden ind i marken, så kunne han da ikke træde kornet ned, Det syntes de alle, var et godt råd.
De gik derfor hen og løftede markleddet af og hyrden satte sig op på det og så bar otte mand ham ind i kornet for at han kunne jage storken ud.
På den måde trådte hyrden ikke spor kornet ned med sine store fødder".(2)

Historien er interessant af flere grunde.

For det første vidner den om, at allerede de gamle molboer var dybt fortrolige med de realkompetencer, som var Bertel Haarders Columbusæg  under det nyligt afholdte Sorø-møde (3)
Hvad er  realkompetencer for noget?
De er såmænd  den vigtige know how, man erhverver på livets skole - hvad enten man nu er lommetyv, grundtvigiansk lommefilosof, trompetist i Frelsens Hær eller noget helt fjerde.
Det er netop sådan en realkompetence, hyrden er i besiddelse af takket være en (formodentlig) mangeårig selvpraksis (4) udi det storkologiske gebet.

For det andet viser molboerne sig at være forud for deres tid takket være deres evne til synergiskabende problemløsninger via innovativ team building.
Hermed vil jeg ikke antyde, at molboerne skulle være skaberne af den såkaldte projektpædagogik, men blot konstatere, at organisatorisk læring ikke er den epokegørende nyhed, mange vil gøre den til.

Men det er især i en tredje henseende, historien om storken og hyrden forekommer mig at være højaktuel: de implicerede molboer er jo en glimrende illustration af Niklas Luhmanns opdagelser inden for strukturelle koblinger mellem autopoietiske subsystemer (5).
For i det øjeblik, molboernes subsystem bliver perturberet af deres Umwelt - den indtrængende stork -,  reagerer de forholdvis hurtigt  ved at etablere en strukturel kobling til hyrdernes subsystem. Dertil kommer, at denne kommunikation (6) bliver  opretholdt og udviklet  ved hjælp af en lang række selvreferentielle 2. og 3.ordens iagttagelser, som foranlediges af den udvalgte hyrdes omfangsrige fødder.

Det forekommer mig underligt, at de danske Luhmann-eksperter Lars Qvortrup, Jens Rasmussen, Henrik Dahl og Ole Thyssen har overset deres læremesters mulige gæld til en vigtig side af  dansk bondekultur.
En forklaring på deres blinde plet (7) kunne naturligvis ligge i den omstændighed, at historiens molboer opererer  inden for rammerne af et antropocentrisk (8) agrarsamfund , som i dag er passé!

Jo jo, selvfølgelig er historiens molboer i dag en saga blot. Mangt og meget tyder imidlertid på, at den  tænkning, de stod for, synes at indgå i mange af vor tids dristige horisontsammensmeltninger (9).

Med det resultat, at gensynet med storken og hyrden bliver til et foruroligende déja vu, der afstedkommer en række vigtige spørgsmål:

 

Kunne det tænkes, at den klassiske molbo-tænkning har vundet indpas i de hyperkomplekse polycentriske sammenhænge, som kendetegner dagens Danmark ?


Kunne det endvidere formodes, at nævnte tænkning bedrives for skatteydernes penge i et eller andet universitetsinstitut for Højere Hyperkompleks Molbo-tænkning? 10)


Og til sidst: Hvad er gymnasiereformen svar på storken - undskyld storkene?


Det ville være rart, hvis Lars Qvortrup & co. ville ulejlige sig med et svar. Eventuelt på næste års Sorø-møde.

3.september 2007

Beslægtet link: Fodnoter til Hannah Arendt

---------------------

(1) Carl Steen Pedersen, Tiden råber på dannelse, Gymnasieskolen, 5,2003
(2) Rasmus Toggerbo, De gamle molbohistorier, Elles Forlag, Ebeltoft 1998
(3) Information 10/8/2007. Se også mit indlæg "Mellem nonsens og humbug"
(4) Om begrebet selvpraksis se Carl Steen Pedersen, cit.
(5) Niklas Luhmann, Soziale Systeme, Grundriss einer allgemeine Theorie, Suhrkamp 1987
(6) Jeg beder læseren undskylde  forenklingen. Ifølge Luhmann kan kun kommunikation kommunikere. Jf. Lars Qvortrup, Det hyperkomplekse samfund, Gyldendal 2001, s.159
(7) Om begrebet den blinde plet, jf. Lars Qvortrup, Det lærende samfund, Gyldendal, 2001,s.21 samt Harry Haue, Almendannelse som ledestjerne, Syddansk Universitetsforlag,2003, passim.
(8) Om begrebene deocentrisk, antropocentrisk og polycentrisk jf. Lars Qvortrups skelsættende værk, Det hyperkomplekse samfund, cit.,ss. 93 flg.
(9) For det Gadamer-inspirerede begreb horisontsammensmeltning jf. Hans-Georg Gadamer, Wahrheit und Methode, Grundzüge einer philosophischen Hermeneutik, 6. udgave, Tübingen, s. 311 og især den danske Gadamer-discipel Carl Steen Pedersen, cit. 10) Om denne spændende problematik jf. Marie Krarup Møller, "Pædagogikum-rekrutterne" , Gymnasieskolen 15/07