TAG DET SORTE KORS FRA GRAVEN, plant en lilje hvor det stod

Med disse ord indleder Grundtvig en af sine smukkeste salmer - den ene af de tre fra hans hånd, der  blev afsunget ved Svend Aukens bisættelse.

At man den dag havde valgt hele tre Grundtvig-salmer, kan ikke undre. Svend Auken var inkarneret grundtvigianer.

Men der er mindst én forskel mellem ham og de mange bekvemmeligheds-grundtvigianere, der lader til at stortrives i dagens Danmark.

Svend Aukens grundtvigianisme var blottet for enhver antydning af provinsielt snæversyn, selvgodhed eller opportunisme. Tværtimod gik den hånd i hånd med en dyb respekt for - samt et indgående kendskab til - europæisk oplysnings lange udviklingshistorie.

Med andre ord : I Svend Aukens verdenssyn fandt Grundtvig sin plads side om side med Galilei og Newton, Voltaire og Kant.

Han var kristen, men via den tradition, han bekendte sig til, var han også kulturradikal.

Man skulle derfor tro, at han ved sin evne til at favne (tilsyneladende)modsætninger var selvskreven til at blive statsminister.

Det blev han ikke - af én afgørende grund: i en tid, hvor overfladiskhed og spin sejrer over dybde og dialog, var han dømt til at lide nederlag.

I sit essay "What is Authority? " skriver Hannah Arendt:

"(...)memory and depth are the same, or rather, depth cannot be reached by man  except through remembrance".

Svend Auken formåede netop at nå dybde gennem erindring.

Eller - for nu at bruge en formulering, der også er inspireret af Hannah Arendt:

Via sit politiske virke styrkede/forøgede Svend Auken den tradition, han var blevet dannet af.

Derved fremstår han nu som en auctor i Arendts forstand. Altså: en traditionsforøger og ikke en traditionsfortærsker. I samme forstand blev han en auctoritas - en autoritet.

Selv Grundtvigs arv, som ofte i dagens Danmark ligner et sort kors på en grav, forvandlede  han til en lilje.

Man kan om Grundtvig mene mangt og meget, men ét står fast; hans lilje-billede er et  blandt de mange beviser på hans digterisk-religiøse genialitet.

I mange Mariae bebudelser er liljen netop den blomst, englen bærer. Et symbol på Helligåndens livgivende kraft.

Den bedste måde at mindes Svend Auken på er at fortsætte hans kamp ved at holde vor fælles tradition i live, og forny den. Ved at udmønte erindringens kraft i politisk indsigt.

Der er mange grave i Europa, hvor det sorte kors råber på at blive skiftet ud med en lilje. 

15.9.2009

Svend Auken blev bisat den 10.august fra Frederigsberg Kirke.

For en uddybning af forholdet mellem tradition, religion og autoritet se Fodnoter til Hannah Arendt