Kun løs er al fremmed tale?

1. Sprogenes sammensatte og forunderlige karakter

"Kun løs er al fremmed tale!" Ordene er Grundtvigs, og de beviser vel kun, at skjalden havde større sans for nationalistiske fata morganaer end for sprogenes - alle sprogs - højst sammensatte og forunderlige karakter.

Komplekse er alle sprog nemlig allerede ved deres umådelige ælde.De allerførste sprog er formodentligt over 100.000 år gamle og har meget længe kun eksisteret i mundtlig form. Selv oldnordisk er i dette perspektiv et ungt sprog - af den gode grund, at vi har adgang til det via skriftlige kilder.

Ungt er oldnordisk desuden, fordi det er afledt af et  indo-europæisk ursprog, som fortaber sig i forhistoriens allertidligste faser - et ursprog, der var den fælles matrix  for så forskellige mål som oldnordisk, old-iransk, sanskrit, græsk, latin og andre.

Ifølge sprogforskningen er det danske ord ånd således  - via indo-europæisk *ant -  i slægt med latin animus og anima samt  med oldkirkeslavisk vonja (=lugt) og græsk  anemos(=vind).

Det er den moderne sprogvidenskab, repræsenteret af bl.a.danskeren Rasmus Rask (1787-1832) og tyskeren Franz Bopp (1791-1867), som har afdækket disse slægtskaber og lagt grunden for etymologien, læren om ordenes oprindelse.

Men disse indsigter var Grundtvig totalt døv og blind for. I 1838 - seks år efter Rasmus Rasks død - i digtet "Modersmålet" forkyndte han, at "kun løs er al fremmed tale".

I samme digt hævdede han desuden:

"Moders Røst er den Vuggesang,/Der huer os bedst af Alle,/Modersmål har en himmelsk Klang,/Naar Børnene ´Moder´ lalle." (*)

Selvfølgelig er det himmelsk, at høre spædbarnet sige "mor", dog er forudsætningen for det mirakel, som Grundtvig sådan himler over, aldeles jordisk.

Det var jo vore fjerne formødre og -fædre, der skabte sproget. Derved blev de til mennesker.  

 2. Liv, skam, slange

Vender man sig fra de indo-europæiske sprog mod de semitiske, viser det sig, at arabisk, hebraisk, aramæisk, etc udspringer af et fælles ur-semitisk skød.

Interessant er  i denne forbindelse, at både arabisk og hebraisk kender til familien ånd-vind-lugt, idet de tre ord i begge sprog dannes ved hjælp af en fælles rod ruh. (På arabisk hedder ånd-vind-lugt henholdsvis rûh, rîh, râ´ihat, på hebraisk får vi ruoh,ruoh,rîh).

Mens forbindelsen ånd-vind-lugt er gennemskuelig, kan det samme ikke siges om de tre arabiske ord hayyât,hayyâ´ og hayat. De er nemlig alle  dannet af  roden hyy, men  betyder noget så forskelligt som liv (hayyât),skam (hayâ´) og slange (hayat).

Indrømmet. Tager man bibelske (jvf. 1. Mosebog, kap. 2-3 ) eller freudianske briller på, er forbindelsen klar nok. Men foreligger der rent filologiske forklaringer?

Et interessant svar finder man i Gesenius ´ Hebräisches und chaldäisches Handwörterbuch über das alte Testament. I 1878-udgaven kan man under ordet hayah (=liv) læse følgende forklaring: Hayat kommer af en semitisk rod hyy, som oprindeligt betyder at trække sig sammen. Det skyldes - mener Gesenius -, at liv i den semitiske forestillingsverden er lig med musklerne, der trækker sig sammen, mens døden (arabisk:mawt, hebr. :mot) får sit navn af ligets lange udstrakthed.

Interessant! Gesenius oplyser endvidere, at det arabiske verbum hayya = skamme sig, forklares ud fra samme forestilling, idet at skamme sig er at trække sig sammen om sig selv.

3. Respekt

Det tilsyneladende pæredanske ord respekt er ikke så pæredansk endda. Det  kommer faktisk af latin "re-spicere", som betyder at "se igen". En person, vi respekterer, er en person, som vi ser opmærksomt på, en som vi agter.

Respekt er beslægtet med despekt, af latin despicere=at foragte (jvf.engelsk:to despise).

Dette leder tanken hen på ordet "integration", som  kommer fra latin "integer" = hel, sund.

At integrere betyder  at skabe en sund helhed.

Jeg vil vove den påstand, at forudsætningen nummer 1 for at skabe en god integration, er at respektere den person, der skal integreres.

4. Modersmålsundervisning

Der er i Danmark stor modstand mod at indføre modersmålsundervisning for indvandrere. Til gengæld er der næppe indvendinger mod, at man bruger flere penge til at bygge flere fængsler, hvor man bl.a. kan indespærre de  indvandrere, der er kriminelle.

Måske skulle man begynde med at respektere indvandrerne. Ud fra den betragtning, at respekt avler respekt.

En helt anden ting er, at sprogundervisning er en sand berigelse.

Det er ikke sandt, at "løs er al fremmed tale". Tværtimod. Alle sprog belyser hinanden.

Latin er en vigtig indfaldsvinkel til dansk. Det samme gælder tysk, engelsk, græsk, fransk, italiensk. Det er helt oplagt.

Derimod er det mindre oplagt, at tyrkisk, somalisk, hebraisk og arabisk skulle være nyttige indfaldsvinkler til det danske sprog.

Men det er de. For de mennesker, som har tyrkisk etc. som deres modersmål. Kendskab til deres modersmål vil give dem et solidt udgangspunkt til at lære dansk.

At indse det kræver imidlertid en smule refleksion over sprogets og menneskets forunderlige sammensathed.

28.11.2012

(*) Digtets fuldstændige tekst kan læses her: http://www.nomos-dk.dk/skraep/1807_1848/grundtvig10.html