|
OBAMA AND THE BUSH BOYS(+GIRLS). Hegelske noter om Trykkefrihedsselskabet, Lars Hedegaard og andre vulgærmarxister 1. Die Weltseele zu Pferd Der er sket mange ting i løbet af 2009! Både muntre og sørgelige. Til de muntre hører den dannelsesrejse til Tyskland, som Ingeborg og jeg foretog fra den 5. til den 17.april. Med Ingeborg ved rattet kørte vi fra Dresden i øst til Trier i vest. Med ophold i bl.a. Martin Luthers Wittenberg og Hannah Arendts Marburg. Det var en stor oplevelse, der måske blev ekstra opløftende ved, at Tyskland i den periode var velsignet med et strålende solskinsvejr. For det meste da. I Jena var vejret for eksempel så som så. Byen tog sig grå ud - og ikke alene vejrmæssigt. Tænk: i den by, hvor Hegel i 1806 så intet mindre end verdensånden til hest 1)- alias Napoleon -, er den store filosof ligesom gemt af vejen. Til gengæld får Hegel oprejsning i Bamberg, hvor han fandt ly året efter. Med en fadderskabssag på halsen samt den uafsluttede "Åndens fænomenologi" i rygsækken. I Bamberg - ikke langt fra det smukke rådhus over floden Regnitz - er der en lille plads, hvor Hegels tidligere hjem vender ud mod en fortovscafé. Facaden mønstrer følgende mindeindskrift: "In diesem Hause wohnte 1807-1808 der Philosoph Georg Friedrich Wilhelm Hegel als Redacteur der Bamberger Zeitung und vollendete hier sein erstes Hauptwerk Die Phänomenologie des Geistes". 2. Trykkefrihesselskabets virkelige problem Jeg genopfrisker disse rejseminder, fordi jeg lige netop har læst to tekster, der ville have frydet Hegel.2) Begge beskæftiger de sig nemlig med rent lokale trakasserier. Men mere eller mindre ufrivilligt giver de samtidigt et fingerpeg om Verdensåndens tilstand lige nu. Den første er Thue Kjærhus´ artikel "Ytringsfrihed" i Information, d. 13.11.09. På overfladen drøfter artiklen spørgsmålet, om Geert Wilders fortsat bør være medlem af Trykkefrihedsselskabets rådgivende organ. Artiklen kan imidlertid også læses som et symptom på, at Trykkefrihedsselskabets dage er talte. Og hvorfor er de nu det? Af en grund,som Kjærhus ikke nævner, men som turde være soleklar. Trykkefrihedsselskabet kom i sin tid ud af George W. Bush - som Athena ud af Zeus´ hoved. Og Bush er i dag en saga blot.Fyret af Verdensånden som uduelig. Det burde faktisk bekymre Trykkefrihedsselskabet, der med eller uden vilde Wilders, ligner mere og mere en forsamling håbløse nostalgikere. 3. Verdensånden, George W. Bush og Lars Hedegaard Dette med verdensånden får nok mange til at trække på smilebåndet. Ikke desto mindre er det et faktum, at verden i dag takket være Barack Obama rider på en befrielsesbølge, der minder om den,Europa oplevede under Napoleonskrigene. Jeg mener endda, at Obama i dag tager tråden op lige der, hvor Bonaparte slap den - da han forrådte den Franske Revolution og udnævnte sig selv til kejser. Med Obama har alverdens farvede (og undertrykte) fået et fornyet håb om anerkendelse og frigørelse. Det må få samtlige despoter - fra de israelske til de kinesiske og de muslimske - til at se skriften på væggen. Det er i denne optik, vi må kigge nærmere på Trykkefrihesselskabets problemer. Allerførst et kort tilbageblik. Selskabet blev grundlagt i 2004 af Lars Hedegaard, Søren Krarup, Jesper Langballe, David Gress og Kai Sørlanders. Anledningen var ikke Muhammedkrisen ( der først kom året efter), men den så kaldte PEN-sag. Denne opstod i kølvandet af bogen "I krigens hus" (2003), som Lars Hedegaard havde udgivet sammen med Helle Merete Brix og Torben Hansen. Og her er vi netop ved sagens kerne: Når jeg påstår, at Trykkefrihedsselskabet er George W. Bushs barn, er det ikke alene fordi "I krigens hus" er en bog efter George W. Bushs hjerte. Man skulle ligefrem tro, den var bestilt af hans neo-konservative tænketank. 4. I eks-trotskisternes selskab Nyt lys på denne sammenhæng kastes af tekst nummer to, en kronik ved Paul Smith, bragt af information d. 12.11.09. " Er danskhedens profeter de nye mestertænkere?"- spørger Smith, som under mestertænkere sigter til Ralf Pittelkow, Karen Jespersen og Lars Hedegaard. Kronikken er interessant af især to grunde: 1) Den anbringer de tre kassetænkere Pittelkow,Jespersen og Hedegaard i den kasse, hvor de retteligt hører i, nemlig vulgærmarxismen. 2) Den leverer desuden én vigtig oplysning: Lars Hedegaard er (eks)-trotskist. Men se, kære læser! Var det ikke netop dét, som mange af Bushs grå eminencer også var: eks-trotskister ? 5. Noget om Hegel Når Pittelkow, Jespersen og Hedegaard har vulgærmarxismen som fælles reference, kan man bedre forstå, hvorfor ægteparret i "Islamister og naivister" anfører Hedegaard som sandhedsvidne.2b) Men hvordan kan man egentlig forklare, at Lars Hedegaard i Trykkefrihedsselskabets favn kan finde sammen med Søren Krarup, Jesper Langballe og Kai Sørlander? Hvilke åndelige slægtskaber - fraset den fælles (og altfor menneskelige) opportunisme! - kan bringe tilsyneladende uforenelige størrelser som tre beton-luteranere og én vulgærmarxist sammen? Mit svar: Hegel. I Danmark går mange og tror, at Hegel blot er den prøjsiske filosof, som Søren Kierkegaard gjorde grin med. Men for det første var Hegel ikke prøjser. Han var fra Stuttgart. For det andet ville Søren Kierkegaard være utænkelig uden Hegel. At Hegel desuden udgør den uomgængelige forudsætning for Karl Marx, burde være en kendt sag. Der går med andre ord en lige linie fra vulgærmarxisme tilbage til Hegel. Man vil dertil kunne indvende - og med rette! -, at vulgærmarxister ikke læser Hegel.Læste de Hegel, var de ikke vulgærmarxister. Såmænd. Når man alligevel kan spore en forbindelse mellem Hegel og vulgærmarxismen, er det fordi betragtelige mængder Hegel-affald i generationernes løb har indlejret sig i Europas kollektive ubevidste. Lad mig give tre eksempler: 1) Grundtvigs kæphest "den danske folkeånd" er en typisk hegelsk levning ; 2) Når Ernest Renan i sin bog "Averroès et l´averroisme" ophøjer den europæiske kultur til "menneskehedens sande liv", hvad gør han egentlig? Han giver sin egen fikse omskrivning af Hegels historiefilosofi. Ifølge sidstnævnte fremstår den europæiske civilisation nemlig som intet mindre end den næstsidste etape før realiseringen af Frihedens rige. 3) Når Hegel ser på den europæiske civilisation som på optakten til Frihedens Rige, lægger han ikke skjul på, at dette ifølge ham skyldes Europas kristne (læs:protestantiske) arv. Sagt på en anden måde: Den ateistiske vulgærmarxisme henter sin næring i en kristelig vulgær-hegelianisme. Hvilket forklarer, hvordan Bushs eks-trotskister kan alliere sig med USAs kristne fundamentalister - og hvorfor samme Bush kan lancere sit Irak-eventyr som et befrielses-korstog. Det er ad samme vej at vulgærmarxisterne Pittelkow,Jespersen og Hedegaard finder sammen med befrielses-lutheranerne Krarup, Langballe og Sørlander. 6. Hegel misbrugt og fortrængt. Et muligt alternativ Her kunne det være fristende at opholde sig lidt ved Hegel - denne komplekse og, i bund og grund, tragiske skikkelse. Hvor det tragiske i mine øjne ligger i, at Hegels filosofi fødes i den Franske Revolutions tegn, men ender med at blive en lære, der kan tolkes reaktionært. Foreløbig vil jeg nøjes med at konstatere, at Hegels navn ikke én eneste gang optræder i Dansk Demokratikánon. Hvilket kan undre - især i betragtning af, at Trykkefrihedsvognens femte hjul - David Gress - er en af kánonens ophavsmænd (m/k). Samme Gress har nemlig skrevet en bog med titlen "From Plato to Nato". Jeg synes den snarere burde hedde "From Plato über Hegel to Nato". Med ordet Hegel blinkende i psykedelisk neonlys. Gress´ bog er stærkt inspireret af Samuel Huntingtons "The Clash of Civilisations" og af Francis Fukuyamas "The End of History". Sidstnævnte to bøger relancerer Hegel. Desværre gør de ham samtidig til ny-imperialist. På et helt urimeligt grundlag, synes jeg. Hvad kan man konkludere? At the Bush boys and girls, der hygger sig i Trykkefrihedsselskabet og omegn, udfolder deres virke i spændingsfeltet mellem populisme og management.3) Hvad finder vi i dette spændingsfelt? Den mest skræmmende ideløshed. Fortrængningernes og selvbedragets tomrum. Eller, om man vil: anti-islamisk hetz camoufleret som værdikamp. Eller også: Hegels groteske genkomst formidlet af mødet mellem vulgærmarxisme og ultrareaktionær lutheranisme. Alternativet til denne sørgelige tingenes tilstand består muligvis i, at genopdage Europas fortid. Hinsides fortrængningerne, selvbedraget og selvmodsigelserne. Det er inden for rammerne af sådan et erindringsprojekt at Hegel fortjener at blive (gen)læst. 8.december 2009 EFTERSKRIFT 13-12-2010 At også Obama lader til at være i lommen på den israelske lobby, bekræftes af følgende telegram: http://www.information.dk/telegram/253149
NOTER 1) Hegel taler ganske vist om "verdenssjælen til hest". I et brev fortæller han om, hvordan han så kejseren .."diese Weltseele...durch die Stadt zum Rekognoszieren hinausreiten; - es ist in der Tat eine wunderbare Empfindung ein solches Individuum zu sehen, das hier auf einen Punkt konzentriert, auf einem Pferde sitzend,über die Welt übergreift und sie beherrscht". Citeret efter Hans Küng, Menschwerdung Gottes,1989,s.244 2) Hegel var passioneret avislæser. Jvf. følgende aforisme fra 1806:" Avislæsning om morgenen er en slags realistisk morgenbøn.Man bestemmer sin holdning over for verden ud fra Gud eller ud fra, hvad verden er. Begge dele giver den samme sikkerhed, at man ved, hvad man har holde sig til." Citeret fra, Hegel, De store tænkere, ved Oskar Borgman Hansen, 1991, s. 236 2b) Jvf. Islamister og naivister, s.183, note 3 samt s.185,note 16 3) Jvf. Thue Kjærhus´ seneste klumme "Statsminister Løkke" i Information,4.12.09
|