|
LARS BJØRNBAK Lars Bjørnbak er et af ofrene for Grundtvig-industriens monopol på dansk selvforståelse Der er mennesker, som historien ophøjer til halvguder, og andre, som historien udsletter. De første er både historiens sejrherrer og dens ejere : det er nemlig dem der bestemmer, hvad der skal stå i historiebøgerne. De mennesker, som ender i historiens sorte hul, er derimod historiens tabere eller - om man vil - historiens lov-og hjemløse. Lad os illustrere det ved hjælp af to eksempler fra danmarkshistorien: sejrherren N.F.S. Grundtvig og taberen Lars Bjørnbak. Den første - danskhedens fader m.m. - er kendt af alle og enhver. Den anden - en lidenskabelig forkæmper for demokratiets, folkeoplysningens og de svages sag samt en af 1800-tallets betydeligste politiske skikkelser- er i dag næsten ukendt. 2008 er 130-året for Lars Bjørnbaks død - et passende tidspunkt til at drage ham ud af glemslen. Lars Bjørnbak (1824-1878) blev født i Lendum ved Frederikshavn.I Østhimmerland er der desuden to steder, der kan knyttes til hans navn: Fjellerad, hvor hans bror Thomas oprettede en højskole, samt Bælum, hvor en kreds af borgere i 1885 grundlagde en højskole, der var stærkt præget af Lars Bjørnbaks ånd og hans politiske anskuelser. Det var imidlertid på Århus-kanten, at Lars Bjørnbak kom til at udfolde den vigtigste del af sit virke: som lærer, politiker, blad-og højskolemand. Lars Bjørnbak var af gammel bondeslægt, og bondeoplysningen blev hans hjertesag. Han tog lærereksamen i 1844, men det var først 10 år senere at han slog sit navn fast som talentfuld agitator. Det skete med en artikel, som "Nørrejyske Tidende" bragte d.2.maj 1854 under overskriften "Frem,bondemand,frem!". Artiklen, der var udgivet under dæknavnet Søren Christensen, fik en enorm genlyd og var stærkt medvirkende til, at Bjørnbak i 1855 blev opfordret til at oprette en landbohøjskole i Viby J. Bjørnbaks engagement i den del af Venstre, der kaldte sig Bondevennerne, førte ham til skarpe konfrontationer med de nationalliberale og Højre. Det skete på de talrige folkemøder, hvor Bjørbak var en af hovedtalerne, samt via pressen. I 1866 grundlagde han sit eget dagblad: Århus Amtstidende. Som højskolemand var Bjørnbak en arg modstander af Grundtvigs bragesnak om Odin,Loke og Thor, idet han mente, at højskolen først og fremmest skulle sørge for den kontante kundskabsformidling. Dette i pagt med hans kendteste parole:"Kundskab er magt - uvidenhed er trældom". Bjørnbak adskilte sig fra Grundtvig også på et andet punkt:nordjyden delte ikke præstedigterens nationalisme. Op til krigen i 1864 mente han således, at Danmark ville gå katastrofen i møde ved at lægge sig ud med Tyskland. Modstanden mod Grundtvig førte til, at Bjørnbak blev lagt for had ikke alene af de nationalliberale og Højre,men også af grundtvigianerne. I betragtning af, at Grundtvig-industrien har haft monopol på dansk selvforståelse (1)i mindst ét århundrede, er det altså ikke mærkeligt, at Lars Bjørnbak i dag er et glemt navn. Bjørnbak var en meget temperamentfuld polemiker, hvilket skaffede ham adskilige iniuriesager på halsen. Det ville have stået ham i dyre domme uden den økonomiske støtte fra hans mange tilhængere. Det bør i denne forbindelse lige nævnes, at rigsdagen på et tidspunkt talte 7 "bjørnbakkere". Udover at være en frontfigur i datidens Venstre må Bjørnbak samtidig anses for en af Socialdemokratiets forløbere. Da socialismens ide dukkede op i Danmark i årene 1871-72, var han blandt de få borgerlige politikere, der sympatiserede med arbejdernes sag. Jeg vil gerne runde denne korte præsentation af ved til sidst at give ordet til Bjørnbak selv: "Bliver man altfor forgabt i dansk, danskhed, dansk fortid, nutid og fremtid, da bliver nationalitetsfølelsen til en tom ordskvalder, et tomt føleri, en for andre modbydelige forgabelse i sig selv, der føder nationalhad, indskrænket bedømmelse af andre nationer og det gode,der er hos dem. Repræsentanten for denne retning i Danmark er jo, som bekendt, gamle Grundtvig" (Nørrejyske Tidende,23.12.1856) 1.2.2008 (1) At monopolet er et faktum, er på det sidste blevet bekræftet i Knud J.V. Jespersens anmelderroste "historiebog" Historien om danskerne, 2007. Her nævnes Bjørnbak ikke med ét ord. Det samme gælder Madvig og Georg Brandes. Holberg får til gengæld én linie, Grundtvig 11 sider. Kildehenvisninger: Marius Rasmussen,Lars Bjørnbak. En jysk folkeførers historie, København 1916 Hans Jensen, Lars Bjørnbak og den bjørnbakske bevægelse, København 1919 Ole Stender Petersen, Historiesynenes brydning, Kristeligt Dagblads 4.3.1995 Ove Korsgaard, Kampen om folket, København 2004, hvorfra slutcitatet stammer. Se også : Fodnoter til Hannah Arendt |