EUROPA, ISLAM OG DEN EVINDELIGE VÆRDI-TAMTAM

1. Hvad dækker værdi-snakken egentlig over?

Mens den uophørlige værdi-snak går ind i sit tiende år, melder ét spørgsmål sig: Hvad dækker fænomenet egentlig over?

Jeg siger og skriver: dækker over.Fordi værdi-snakken/musakken/tamtammen (miseren har mange navne) ved en nærmere analyse viser sig at være totalt indholdsløs.

Lad mig illustrere det ved hjælp af snakkens mest misbrugte ord,frihed.

Endelig har Danmark vedtaget en rygelov, og Gud ske pris og tak for det.

Men jeg kan tydeligt huske, hvor stor en modstand selve tanken om et kommende rygeforbud mødte hos mange. "Jeg ryger da, hvor det nu engang passer mig. Jeg bor i et frit land." - lød der fra flere. Men denne måde at tænke på er fuldstændig ureflekteret:det siger nemlig  sig selv, at din frihed til at ryge når og hvor som helst indebærer, at jeg på en restaurant  bliver tvunget til at spise din røg sammen med min tatziki.

Endnu et eksempel: Brian eller for den sags skyld Ahmed må gerne larme mens læreren underviser. Vi befinder os jo i Grundtvigs land, hvor der er frihed for både Loke og Thor. Men problemet er, at Brians/Ahmeds kammerater ved Brians og Ahmeds frihesudøvelse bliver tvunget til at lære langt mindre end de ellers kunne og ville.

En helt anden ting er, at Brian og/eller Ahmed risikerer at ende som arbejdsløse eller - endnu værre - som kriminelle.

Hvilket beviser, at ja!frihed er det bedste guld, men netop derfor  bør vi ikke sløse med den.

2. Værdier findes

På den anden side er værdier en realitet.

Jeg tænker på bibliotekerne, skolerne, vej-og jernbanenettet,sygehusene,etc

Men er det ikke påfaldende,at flere biblioteteker, skoler, sygehuse bliver lukket ned  i takt med at der bliver skruet højere og højere op for værdisnakken ?

I det lys kunne man ligefrem få den tanke, at værdi-snakken har én præcis funktion:at dække over forringelsen af de håndgribelige værdier.

Og det er fuldstændig rigtigt: Alle de mange (ofte uheldige) reformer,som Danmark   er blevet udsat for i snart et årti, har benyttet værdi-tamtammen som afledende støjsender. 

Ser man derimod på værdi-snakken inden for en bredere europæisk kontekst, er snakken  tegn på...tjah - skal vi sige dårlig hukommelse?

3. Værdikampen ifølge Jespersen & Pittelkow

Problematikken belyses indirekte af  Karen Jespersen og Ralf Pittelkow (J&P),som medio august udsendte deres Islams magt. Europas ny virkelighed.

Lad os se hvordan.

Ligesom deres foregående bog Islamister og naivister består J&P´s nye frembringelse af lige dele islamkritik og kampskrift, hvor ordet kamp naturligvis skal opfattes som værdikamp.

Hånden på hjertet: Hvad islam-kritikken angår, må jeg give forfatterne ret på en lang række punkter.

Således er jeg fuldstændig enig med dem i

- at islam er en lovreligion

- at de islamiske lande generelt er autoritære

- at de samme landes uddannelsesniveau generelt er meget lavt

- at den muslimske indvandring er en stor udfordring for Europa

- at store dele af integrationsarbejdet er slået fejl

                og - sidst men ikke mindst -

- at islams kvindesyn skriger til himlen (jævnfør Koranens Sura 4:34, hvor ægtemanden udstyres med den guddommelige ret til at slå sin kone). 

Bogens værdikamp bør derimod betegnes som en tom værdi-parade.

Og med god grund,synes jeg. Mens J & P´s i deres islamkritik for det meste forstår at argumentere både rationelt og på et empirisk (=erfaringsbaseret) grundlag, lever deres værdikamp ikke op til den oplysningstradition, som de ellers påberåber sig.

J&P´s kampskrift bæres i stedet frem af en klassisk dæmoniserende "heksefortælling", som i sin essens kan koges ned til følgende: de danske/europæiske værdier er truet. Af hvem?

Af to skumle personager: skurken og kujonen. 

Skurken er  den fæle islamist, kujonen er den politisk korrekte multi-kulturalist, der i et og alt føjer skurken. 

Fortællingens  helt  er naturligvis  folket, som  redder de truede værdier ved at få skovlen under både skurken og kujonen.

Eller snarere: den bliver til et stort sammensurium af religiøst skæg (s. 131) og lige så religiøst snot, hvor  bøllerne fra Nørrebro og Vollsmose, imam Abdul Wahid Pedersen, sheik Yusuf al Qaradawi og Hizb-ut Tahrir indgår side om side med Taleban, al Qaida, Hamas, Hizbollah, det muslimske Broderskab, Tariq Ramadan, den tyrkiske statsminister Recep Erdogan, det iranske præstestyre samt  den somaliske al Shabaab- milits.

Her må man i Oplysningens navn standse et øjeblik op og spørge sig selv: Hvordan i alverden kan de to forfattere trække så store veksler på læsernes lettroenhed og samtidig lovprise Oplysningstraditionens værdier?

Forklaringen kommer på side 139 i deres bog. Her skriver J&P:

" I områder med mange muslimer er ingen anden gruppe så truet som jøderne. Jøderne er ofte forhadte blandt muslimer på grund af konflikten mellem palæstinenserne og Israel. Men hadet til jøder (og kristne) stikker dybere og bunder i århundred-gamle konflikter i Mellemøsten og i islams syn på ikke-muslimer. Disse dybere lag var også baggrund for det tætte og venskabelige forhold mellem centrale islamiske kredse i Mellemøsten og nazisterne."(min understregning) 

Hvilket med et par kvarte vinde 1)er en elegant omskrivning af det, J&P anfører i Islamister og naivister: islamismen er vor tids nazisme. Og eftersom nazisme er djævleværk, kan islamisme ikke analyseres. Den kan kun forsages.

Men hvad skal man mene om denne indstilling? Svar: At den er politisk korrekt.

4. Jespersen & Pittelkow er politisk korrekte zionister

J&P harcelerer heftigt mod alle de politisk korrekte, der lukker øjnene  for alle de negative aspekter ved islam. Det paradoksale er, at J&P selv  lukker øjnene for alt det negative ved Israel.

Men igen: Er denne attitude nu også i pagt med  Oplysningstidens værdier, der med "fundament i den fælles kristendom" er blevet "bærende i nutidens Europa" (Islams magt, s.257)?

Well, oplyst er attituden i hvert fald ikke. Angående det kristelige og med israelernes fremfærd i Gaza i frisk erindring må der helt kontant spørges:

Hvor mange palæstinensere ifølge J&P er en  israeler værd?

10? 20? 50?

Eller - frit citeret fra Primo Levi: Hvis en israeler er et menneske, hvad er en palæstinenser så?

                                  *

Jeg er absolut modstander af, at det danske retssamfund opgiver ævred over for kvinde-diskriminerende adfærd fra forstokkede imamers  eller uregerlige bøllers side . Og jeg deler bestemt  J&P´s harme over for  de mange urimeligheder de påpeger i forbindelse med  islamiske  parallelsamfund.

Dog er jeg samtidig  lige så bestemt modstander af J&P´s brug af dobbelte standarder.

Når J&P således et par gange påpeger, at islam er en lovreligion (s.34 og 50) , kunne jeg godt tænke mig, at de  bare én enkelt gang i deres bog lige i forbifarten lod en lille bemærkning falde om, at jødedom er lige så meget lovreligion som islam.

Og det er jødedom faktisk i allerhøjeste grad. Den 1.oktober 2010 kunne Kristeligt Dagblad under overskriften "Talebanske ortodokse" således berette om ultra-religiøse israelere, der i Jerusalem kræver adskilte fortove for mænd og kvinder. Og gad vide, hvor mange tilsvarende eksempler på religiøs israelsk fanatisme, J&P kunne fremdrage, hvis de altså benyttede sig af et mindre partisk kildevalg.2)

Så vidt jeg kan se, ender J &P´ s politiske korrekthed  i en værdi-skizofreni, der kommer til udtryk i to kolliderende agendaer.

Forstået på den måde, at de på den ene side over for islam plæderer for den totale ytringsfrihed ("Wir wollen die totale Redefreiheit"), hvorimod de over for Israel går ind for den totale blindhed ("Wir wollen die totale Blindheit").

5. Den virkelige trussel

På side 71 i deres bog skriver J & P:

"Forudsætningen for, at man kan holde fast i sine værdier, er, at man er bevidst om dem og føler stolthed ved dem. Her ligger dybest set Europas problem: Selbevistheden og kampånden mangler. Derfor er det svært at tiltrække søgende muslimer. To muslimske studerende i Storbritannien siger: ´ En masse af de værdier, som fandtes i vestlige samfund for halvtreds år siden, er blevet tabt. På mig virker det, som om der ikke er nogen værdier tilbage´....´ ...det dårlige er - og jeg ved ikke, hvordan vi kan løse det, at de(briterne)ikke rigtig ved, hvad der er deres værdier. Så når de bliver angrebet, virker det, som om de opfinder dem.´

Kan vi afvise, at de har en pointe?" (citat slut)

Nej, bestemt ikke. Dog vil jeg mene, at værdi-spørgsmålet er lidt mere kompliceret end det fremgår af J & P´ s ensidige fremstilling. 

For halvtreds år siden tog Europa sig et tiltrængt  pusterum i overgangen fra en på mange måder grufuld modernitet (to verdenskrige, Holocaust, Hiroshima,etc.) til det nuværende senmoderne morads.

Hvad er modernitet? Oplysning på afveje. Den er demokrati og ytringsfrihed - jovist! - , men så sandelig også racisme, nationalisme og imperialisme.

Det er vigtigt at insistere på dette punkt. Oplysningens storhed bestod først og fremmest i, at den var en mellemfolkelig bevægelse, der fra Frankrig med René Descartes bevægede sig til Holland, hvor den portugisiske jøde Spinoza på rationelt grundlag gennemførte en religionskritik, der den dag i dag er skelsættende for ideen om den sekulære stat. Ekstremt vigtig var påvirkningen fra England, hvor Lockes filosofi i den grad inspirerede franskmændene Voltaire og Montesquieu. Lige så vigtigt var det tyske bidrag, idet Spinozas ideer dannede grobunden for Lessings drama "Nathan der Weise", en udødelig forsvarstale for religiøs tolerance. Endelig var skotten Hume en vigtig forudsætning for Immanuel Kant. Og sådan kunne man blive ved med eksempler fra andre lande. Det afgørende er, at Oplysningens løsen var fornuften, men de borgerlige revolutioner, der i 1830 og i 1848 fejede hen over hele Europa,   fremsviste en stærkt  mytologisk/fornuftsstridig komponent. De tre farlige -ismer (nationalisme, racisme og imperialisme), der bliver mere og mere fremtrædende efter 1848, suger deres næring af netop denne komponent.

Denne udvikling er allerede tilstrækkeligt belyst til (3), at den berettiger følgende konklusion: De europæiske værdier står og falder med, om vi europæere tør  se vor egen historie i øjnene.  Det handler ikke om bodsgang, 4) men om ren og skær hæderlighed. 5)

Anderledes sagt: Skal vi europæere tage en værdi-diskussion alvorligt, bliver vi nødt til at koble den sammen med et ufravigeligt krav om  intellektuel redelighed. Redelighed over for både fortid og nutid. Redelighed er i øvrigt selve fundamentet for en velfungerende retsstat. Uredelige lovgivere kan nemlig ikke udstede en velgennemtænkt lovgivning, ligesom kun redelige dommere kan  håndhæve loven retfærdigt, og kun redelige massemedier kan  leve op til deres forpligtelse om en kritisk og ansvarlig stillingtagen til samfundets vitale spørgsmål.

I sidste instans handler det jo om netop den sammenhængskraft, som ligger J & P så stærkt på sinde. Forstået på den måde, at det danske demokrati hænger uløseligt sammen med, om den danske retsstat er en realitet eller blot en frase.

 Trues den danske retsstat  af sharia?

Det påstår J & P. Jeg vil mene, at den i langt højere grad trues af alt for mange kompromiser med sandfærdigheden.

Den trues desuden af en typisk senmoderne forestilling om, at viden er noget, man skal producere af konkurrence-hensyn. Det er som om Oplysningstidens sandhedssøgen er veget for  en profitbaseret vidensproduktion.

En forestilling, der afspejles i den fhv. videnskabsministers princip "Fra forskning til faktura".

Det er i øvrigt symptomatisk, at  J & P under deres værdi-korstog  ikke har  opdaget, at deres partifælle Helge Sander er en af landets største værdi-nihilister.  

Fortsættelsen følger i: LÆS DENNE BOG

 5. november 2010

Se også: Richard Swartz, Europa er ikke et værdifælleskab (information 22.11.)

http://www.information.dk/251491

 NOTER:

1) Det er påfaldende, at J & P ikke angiver nogen kilde for deres påstande. Jeg gætter på, at de støtter sig til Bernard Lewis, som optræder i deres litteraturliste. Men  Lewis er alt andet end en troværdig kilde. Han har jo  tætte forbindelser til USA´s israelske lobby. Se Mearsheimer & Walt, Den israelske lobby og amerikansk udenrigspolitik, 2007, s.309-10. I deres liste anfører J & P desuden  Klaus-Michael Mallmann & Martin Cüppers, Halvmåne og hagekors, 2008. En meget foruroligende og yderst belastende bog, som imidlertid undlader at stille det allervæsentligste spørgsmål: Hvorfor og hvordan blev Tyskland nazistisk? Men det er netop dette spørgsmål, vi må stille. At dæmonisere såvel islamisme som nazisme forklarer nemlig ingenting.

2) At Israels politik i dag styres af stærkt fundamentalistiske kræfter, belyses med stor detaljerigdom i Per Gahrtons fremragende bog, Palestinas frihetskamp, cit. Se især siderne 561-66 

3) Hannah Arendt, Imperialisme, Anden del af DET TOTALITÆRE SAMFUNDSSYSTEMS OPRINDELSE, s.77. Se også Eric Hobsbawm, The Age of Empire,1987, s. 254. Bedste bog om emnet er imidlertid  Sven Lindqvist, Udryd de sataner, 1993.

4) Her tænker jeg bl.a. på Pascal Bruckners bog "La tyrannie de la pénitence".Bruckner er en af vor tids mange Israel-blinde værdi-kombattanter. 

5) Ralf Pittelkow indleder sin bog "Mit liv som dansker" (2009)  med følgende berømte Kant-citat:"Oplysning er menneskets vej ud af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er den manglende evne til at betjene sig af sin egen forstand uden en andens ledelse (...)Sapere aude! Hav mod til at betjene dig af din egen forstand!"

Pittelkow tager Kant til indtægt for Jyllands-Postens bidrag til  Muhammed-postyret.

Kommentatoren glemmer imidlertid, at Kants "Sapere aude!" ikke foregår i et etisk tomrum. Kants filosofi er Oplysningstidens største hyldest til ansvarligheden. Jævnfør hans kategoriske imperativ.