OM JYLLANDS-POSTENS YTRINGSFRIHED

Jyllands-Postens beslutning om at bringe de famøse Muhammed-tegninger vækker - såvidt jeg kan se - lige dele bifald, kritik og rådvildhed.

Det er selvfølgelig yderst prisværdigt, at avisen via tegningerne må inspirere mange læsere til at søge lødig information om islams profet.Så meget desto mere som denne type information faktisk forefindes her i landet , og repræsenteres blandt andet af Frants Buhls autoritative afhandling "Muhammeds liv" (1903),som Poul Kristensens Forlag genudsendte i 1998 med et ajourført noteapparat ved professor Finn O. Hvidberg-Hansen.

Bogen er ikke alene bemærkelsesværdig ved dens høje videnskabelige niveau,men også på grund af omslaget, hvor Muhammeds ansigtstræk afbildes med en illustration, som stammer fra et persisk middelaldermanuskript. Hvilket kunne tyde på, at det påståede forbud mod at afbilde profeten af muslimerne selv tidligere er blevet håndhævet med adskillige gran salt.

Når jeg samtidig mener, at Jyllands-Postens karikaturer også rummer et problematisk aspekt, er det fordi Jyllands-Posten synes at gå ud fra en temmelig ensrettet udlægning af begrebet ytringsfrihed.

Ytringsfriheden bør nemlig altid være forankret i den for vesteuropæisk civilisation skelsættende maksime:Audiatur et altera pars (=også modparten skal høres). Såfremt nævnte maksime skal have et reelt indhold i den verserende sammenhæng, bør Jyllands-Posten opfordre en række muslimske tegnere til at give deres udlægning af et aspekt ved den kristne tro, som hos den troende kristen må formodes at vække den samme grad af ærefrygt, som Muhammeds person vækker hos den troende muslim. Emnerne er legio, men ét forekommer mig ganske oplagt. Jeg tænker på Helligåndens frugtbargørende indgreb på Jomfru Maria, der har inspireret såvel mange sublime malerier som en af Boccaccios saftigste noveller (Dekameron,IV,2)

Det kan næppe betvivles, at en muslimsk tegners mere eller mindre frigjorte fortolkning af det fromme tema vil kunne sortere under begrebet ytringsfrihed. Men om den også vil befordre den interkonfessionelle dialog samt integrationen, er et spørgsmål, som jeg ikke føler mig i stand til at besvare.Jeg sender det derfor videre til kirkeministeren samt til hans kollega i integrationsministeriet.

Bragt i Jyllands-Posten den 14.november 2005

Se også: http://www.information.dk/166922