OM PAVETRO HISTORIELØSHED

Jeg har lige læst et fyldigt uddrag af den pavelige forelæsning om "Tro og fornuft" og jeg må som katolik erklære mig dybt skuffet over, at den højlærde   Benedikt XVI  kritiserer islam på en måde, der bør karakteriseres som groft historieløs.
   Forelæsningen indeholder den påstand, at islam påtvinger troen ved våbenmagt. Det drejer sig i bedste fald om en sandhed med modifikationer. Paven har nok læst Koranen, men han har undladt at sætte sig blot nødtørftigt ind i islams historie. Havde han gjort det, ville han vide, at den islamiske ekspansion, der fandt sted de første 50-100 år efter Muhammeds død, beroede i allerhøjeste grad på, at muslimerne gav deres  kristne og jødiske undersåtter religionsfrihed mod betaling af en personskat. Profeten Muhammed, som paven dvæler længe ved,er faktisk langt mindre vigtig for islams udvikling end paven og mange andre forestiller sig.
De mennesker, der beskriver islam som en barbarisk, intolerant og formørket religion, undlader at forholde sig til følgende fakta: de fantastiske resultater, som den islamiske civilisation kunne præstere i perioden 800-1200, var kun mulige på grund af islams positive syn på fornuft og videnskab samt på grund af den relative tolerance, som prægede islam i samme periode. En tolerance, som afspejlede sig i et enestående samarbejde mellem muslimer, jøder og kristne. Samt mellem arabere, grækere, persere, indere, etc.
Det var takket være  denne storslåede kulturelle smeltedigel, at muslimerne  fra omkring 1200 (ofte ved jøders mellemkomst) kunne formidle græsk filosofi, videnskab og teknologi samt indisk matematik til det kristne Europa.
Læst mellem linierne rummer pavens forelæsning desuden den påstand,  at islam - til forskel fra kristendom - er en fjende af fornuften. Men på baggrund af den kulturelle opblomstring, som den islamiske verden kunne præstere for nogle århundreder siden,må man igen konstatere, at  paven  betjener sig  af en sandhed med modifikationer. En af Europas første rationalister var faktisk spansk-araberen Ibn Rushd - i Danmark kendt som Averroës.
 I øvrigt: skal vi behandle islam med et minimum af sandfærdighed, bør vi kristne erkende, hvor ofte vi har brugt sværdet i Kristi tjeneste. For nu at nøjes med ét eksempel blandt mange:Lige syd for den danske grænse gjorde frankerkongen Karl den Store  kort proces med de hedenske sachsere. Dette foregik omkring år 800 med pavens billigelse og via en hellig krig af en så barbarisk karakter, at den  må have  skræmt tidens danskere fra vid og sans. Nævnte Karl  tvang nemlig  de genstridige sachsere til at lade sig døbe. Alternativet var enten døden eller deportationen. Der er ikke noget at sige til, at danskerne  netop i den periode sørgede for at forsvare deres hedenske tro ved at  befæste Dannevirke.
 Angående pavens påstand om, at den kristne tro for det meste har harmoneret med  fornuften, får jeg til sidst  lyst  til at nævne kirkens fornuftsægteskaber med de tyske nazister, de italienske fascister og de spanske falangister.
  Hvilket får mig til at konkludere, at det er helt i orden at kritisere islam, men det er dybt beklageligt, at kritikken skal komme fra en pave, der ud over at blotte sin uvidenhed om islam, viser sig ude af stand til at se bjælken i kirkens eget øje.
En helt anden ting er, at islam også har begået mange forbrydelser. Disse må endelig ikke fornægtes. Ligesom det er en kendsgerning, at vore dages islam frembyder en intolerance, der var ukendt i islams tidligere historie. Det er bestemt på høje tid, at muslimerne lærer at udøve en smule selvkritik. Nogle har lært det. Men desværre er der stadig muslimer, der tyr til vold og barbarisk opførsel, hver gang nogen drister sig til at kritisere islam. Det er de moderate muslimers pligt at afvæbne disse hooligans med argumenternes og oplysningens kraft.
Samme opfordring om at feje for egen dør gælder naturligvis også jøderne. Det er efterhånden for letkøbt at afskrive enhver kritik af Israel som udtryk for antisemitisme.

Pietro Cini

Bragt i NORDJYSKE Stiftstidende d. 22.september 2006

For et kvalificeret signalement af pavens mangelfulde tilgang til islams historie og til historien generelt jf. Hans Küng, Umstrittene Wahrheit, Piper 2007, passim og med særligt henblik til hans "Regensburger Rede", s. 668