GRUNDTVIGS POTENS OG 68-VIAGRAEN
Ingen tør bestride, at Grundtvig var en sublim salmedigter og en genial (høj)skolemand. Læser man imidlertid hans historiske hovedværk Nordens mytologi (1832), vil man opdage, at Grundtvig ophøjer Danmark til et kulturhistorisk, frit svævende unikum ved at slagte tre syndebukke: den romerske kultur (som Grundtvig konsekvent omdøber til ”romer-åget”), den latinske videnskabelighed og den tyske lærdom.
Hvilket er historieforfalskning så det driver; fordi det var jo Romerriget – blandt andet i skikkelsen af Holger Danskes arbejdsgiver Karl den Store – der udbredte kristendommen - lejlighedsvis ved våbenmagt; fordi det var Sydeuropas humanister som ved deres kritiske forarbejde banede vejen for reformationen; og sidst men ikke mindst, fordi det var to tyske lærde – Herder og Schlegel – som inspirerede de grundtvigske paroler om danskhed og folkelighed.
Her er det vigtigt at notere sig, hvordan Grundvigs nævnte chauvinistiske standpunkter først i vor tid har vundet en bred folkelig appel, ikke mindst i store dele af den danske venstrefløj. Grundtvigs samtidige, som besad en helt anden historisk viden end os, kunne derimod opfatte denslags tirader fra hans side som det de var: polemiske virkemidler. Dengang var det nemlig særdeles velkendt, at de skole-og landboreformer, som de danske enevældskonger havde indført, var blevet inspireret af de franske oplysningsfilosoffer. Man vidste desuden udmærket, at den romantiske bølge, som Grundtvig selv blev en udløber af, var blevet importeret fra Tyskland – iøvrigt af Grundtvigs egen fætter Steffens. Og vigtigere endnu: Grundtvigs tanker om ”skolen for livet” blev omkring 1850 opvejet af J.N.Madvigs gennemgribende reform af den ”lærde skole”, således at Danmark ved siden af de første folkehøjskoler midt i 1800-tallet kunne råde over et officielt uddannelsessystem, som var på højde med Europas højeste standard.
Sådan er det ikke længere og det må vi takke ’68 for.
’68 har bragt mange gode ting – blandt andet en velsignet seksuel frigørelse. Men ’68 har også været ensbetydende med en irrationalistisk bølge, der har forlenet de mest reaktionære sider af Grundtvigs tænkning med fornyet potens.
Uden ’68 ville Grundtvigs nationalisme, hans anti-europæisme og hans anti-intellektualisme nok været endt som museale kuriosa. ’68 virkede imidlertid på dem som den pureste viagra – og medicinmanden, der udførte miraklet, hed Ebbe Kløvedal Reich.
Selv om der går nøjagtigt 140 år mellem Grundtvigs Nordens mytologi og Reichs folkebog om Grundtvig Frederik (1972), er der ikke de store ideologiske forskelle mellem mesteren og epigonen. Een er imidlertid iøjnefaldende: Grundtvigs udfald mod de dannede indgår hos Reich i en særdeles harmonisk samklang med Maos kulturrevolutionære bedrifter, som Reich ser begejstret på.
I lyset af denne interessante detalje kunne man ønske, at professor Bent Jensen i forlængelse af sit store opus om Stalins fascination snart ville svinge sin pisk over Grundtvigs ditto.
Det kunne i denne forbindelse være lærerigt at få opklaret,om Ritt Bjerregaards skolepolitik i hendes tid som undervisningsminister var grundtvigsk-maoistisk eller maoistisk-grundtvigsk eller i hvor høj grad Bertel Haarders nedslagtning af det danske universitet i hans tid som Bjerregaards efterfølger var et udslag af Grundtvigs frihedssyn – det emne, som Bertel Haarder skrev speciale om, da han studerede statskundskab ved Århus Universitet.
Grundtvig var en elendig historiker, men en stor mytolog. Desværre har den mytologiske side af hans tænkning vist sig at være særdeles frugtbar og sejlivet. Det sidste bevis herpå er regeringens planer –i øvrigt med socialdemokratisk støtte - om snarligt at afskaffe historie som selvstændigt gymnasiefag. Til glæde for hvem?
Højskolemanden Finn Abrahamowitz’ hæderlige Grundtvig-biografi bærer undertitlen ”Danmark til lykke”.
Det er på høje tid, at en eller anden universitets- eller gymnasielærer mander sig op til at skrive en Grundtvig-bog med undertitlen:dum dummere dummest.
Beslægtet link: MULLAH GRUNDTVIG OG DANSKHEDEN
|