DET EUROPÆISKE UNIVERSITETS GENFØDSEL

1. To runde fødselsdage.

Det står skidt til på  Europas højere  læreranstalter i øjeblikket. Kan det mon skyldes, at universiteterne er blevet erobret af en fælles-europæisk alliance mellem bønder og kræmmere?

Uanset hvad er alliancen  en realitet her i landet. Det fik vi bekræftet for ganske nylig, da Helge Sander - alias kræmmeren over alle kræmmere - fyldte tres og i den anledning blev lykønsket af sin gode ven Anders Fogh Rasmussen - alias bonden over alle bønder.

Blandt de mange gratulanter fra især sportens verden var der i øvrigt også København Universitets rektor Ralf Hemmingsen, der  understregede den "subtile elegance", som fødselaren havde lagt for dagen, da han "med et snuptag fik overtalt universiteter og sektorforskning til fusioner".( Information,29/8/10, Sanders runde revolution)

Ak ja! Hunnernes kong Attila har nok også haft en hofnar, der lovpriste hans elegance. Men lad det ligge.

                                         *

Lad os i stedet   mindes den glædelige begivenhed, der fandt sted i Berlin for nøjagtigt 200 år siden. I oktober 1810 indledte Berlin Universitet  nemlig sin første semester med 256 studenter og 52 lærere.

I samme øjeblik blev Europas universitet genfødt.

I dag hedder stedet Humboldt Universität - til ære for brødrene von Humboldt -Wilhelm, der var ophavsmanden til det nye universitets koncept, og den  vidtberejste naturforsker Alexander, der styrkede universitetets naturvidenskabelige side.

For virkelig at fatte hele omfanget af  den uddannelsespolitiske revolution, Wilhelm von Humboldt (1767-1835) satte i værk, skal vi allerførst betænke, at hans universitetsreform udspringer af den samme faustiske matrix, der havde skabt Europas første universiteter tilbage i 1200-tallet.

Altså: Hvor Bologna, Paris og Oxford skylder deres universiteter to enorme omvæltninger - den ene politisk (korstogene) og den anden økonomisk (Europas proto-kapitalisme), kan man roligt opfatte 1800-tallets genfødte universitet som en eftervirkning af det, som Eric Hobsbawm 1)har kaldt det dobbelte vulkanudbrud. Det vil sige: det politiske udbrud fra det franske krater - samt det industrielle fra det engelske.

At universitetet genfødes i Preussen, skyldes det, at Tyskland omkring 1800 vågner af en lang vinterhi og nærmest overnight bliver til "digternes og tænkernes land"(Mme de Staël, De l´Allemagne). Denne vinterhi havde i virkeligheden været en langsom gæringsproces.  Da   Tyskland endelig vågner, er Europa vidne til noget, der i dybde, styrke og format kan måle sig med den italienske renaissance 3 århundreder tidligere.

Ikke mindst på filosofiens område.

Immanuel Kant   er filosofiens svar på Piero della Francesca. Han opfinder så at sige filosofiens perspektivlove.

Hegel er Michelangelo. 

Hvorimod er Wilhelm v. Humboldt   en dannelsens Leon Battista Alberti, der forholder sig kritisk-systemisk over for det enorme åndelige opsving, som Tyskland igangsætter på alle felter.Husk på: Det er jo Schillers og Goethes tid. Hegel, Beethoven og  digteren Friedrich Hölderlin fødes alle i 1770.

                               *

Måske består v. Humboldts  bedrift i, at han formår at skabe en syntese mellem ret forskelligartede komponenter: Oplysningen, der på det tidspunkt når sin kulmination med Kants filosofi, påvirkningen fra nyhumanismen og romantikken.

Ja, det er måske det afgørende bag   universitetets genfødsel:en(typisk tysk?) vilje til syntese. Den  finder vi hos Kant, v. Humboldt og ikke mindst hos Hegel.

                                 *

Nej, det gælder ikke om at gå bodsgang.2) Lad os hellere drage på pilgrimsfærd. Eller rettere sagt: på dannelsesrejse. En dannelsesrejse over tid og rum. Intet trænger vi europæere mere til i øjeblikket end netop sådan en dannelsesrejse.

Og lige nu kan jeg ikke forestille mig et bedre rejsemål  end netop Europas hjerte, Berlin, og Berlins hjerte: Unter den Linden. Netop her ligger Humboldt Universität.Ganske få skridt derfra  lå Hitlers bunker  - den bunker, som filmen Der Untergang er henlagt til. Få karreer længere væk, støder vi på monumentet over Holocaust. Det ligger ved Hannah-Arendt-Strasse.

Hvad gik galt?3)

Hvordan kunne så meget godt ende så skidt?

Hvordan kunne Europa (sic!) tage skridtet fra Friedrich Schiller til Adolf Hitler ?

Det er netop nøglespørgsmålet, der går igennem hele Hannah Arendts værk fra og med hendes The Origins of Totalitarianism.

NOTER

1)Eric Hobsbawm, The Age of Revolution

2) Jvf. Europa, Islam og den evindelige værdi-tamtam

3) Jvf. Bernard Lewis, hvis  "What went wrong?" beskæftiger sig med islams forfald. Hannah Arendts "The Origins of Totalitarianism" skildrer derimod de tre stadier i Europas forfald: antisemtisme, imperialisme, totalitært herredømme.

13. maj 2015 - fortsættes