FRA KAAS TIL UMM EL FAHM For nogen tid siden blev jeg gjort opmærksom på et interview med Anne Marie Pilgaard Malameed, skrevet af Dorte Rohde og bragt den 8. januar 2012 af Nordjyske Stiftstidende. En umådelig interessant artikel, der fortæller historien om hvordan den unge Anne Marie fra gården Vester Pilgaard i Kaas (Nordjylland) i 1965 under et kibbutz-ophold i det nordlige Israel møder palæstinenseren Hashem Mahameed, bliver først penneven med ham for 4 år senere at blive hans kone og flytte for bestandigt til Israel. Af mystiske grunde har Nordjyske ikke lagt artiklen på nettet. Historien om Anne Marie og Hashem kan ganske vist læses på følgende link: www.roedding-hoejskole.dk/index.php?artikler-og-klummer-2, men mange interessante vinkler er desværre ikke med. Til Dorte Rohde fortæller Anne Marie for eksempel om sit medlemskab af fredsgruppen "Kvinder i sort": "Vi måtte gå langt for at nå en form for taxi, men vi mødtes hver uge foran et indkøbscenter, jøder og arabere, hvor vi gjorde opmærksom på urimelighederne. Folk spyttede på os, men vi vendte tilbage igen og igen...". Urimeligheder var der mange af. Anne Maries mand Hashem Mahameed var Umm El Fahms borgmester. "Engang havde han fået 4000 tusind dollars af nogle amerikanere, som han ville købe affaldscontainere for. Det blev bremset. Det måtte han ikke. Da han fik lavet kloakker i byen, gjorde jøderne, hvad de kunne, for at lukke afløbet"..." Til gengæld bakkede (jøderne) op om de fanatiske arabere, som efterfølgende overtog styret. (Kommentar: Anne Maries vidneudsagn bekræfter den ofte hørte beretning om israelernes støtte til Hamas. Dengang det gjaldt om at chikanere de sekulære fra PLO). Interessant hvad Anne Marie fortæller som sin ældste søn Eyad, som kom til Kaas efter sin gymnasietid i Israel:"Han havde længe været fascineret af Danmark, af friheden og ligheden her, og gik på sprogskole i Brønderslev. Derpå rejste han til Israel for at uddanne sig, og det var som nyuddannet advokat, at han en dag rejste til København for at skabe sig en tilværelse. - Men han blev træt af det, da Fogh kom til, og han mærkede racismen. Han følte, at han skulle kæmpe for sin ret til at være dansk. Han tog danskprøven og rejste hjem! Det var nogle få udpluk fra dette interview, som den interesserede læser vel kan opspore på www.infomedia.dk . Oveskriften lyder "Anne Marie har kæmpet arabernes kamp". 22.2.2012
|