DEN SANDFÆRDIGE HISTORIE OM ISRAEL, US-RAEL OG EU-SRAEL.

Per Gahrton, Palestinas frihetskamp. Historia, analys og personliga iakttagelser, Carlssons 2008 - 736 sider, kan købes i Danmark formedelst godt og vel 300 danske kroner.

Denne fortræffelige bog er jeg blevet opmærksom på takket være Michael Irving Jensens anmeldelse. Læs den eventuelt på

 http://www.information.dk/246441

Jeg kendte i forvejen et par gode bøger om Palæstina ( David Hirst, The Gun and the Olive Branch og Birgitte Rahbek, En stat for enhver pris), men  Gahrtons bog er i en klasse for sig. 

Ikke alene har forfatteren besøgt Mellemøsten utallige gange - og i flere egenskaber: som politiker (bl.a. som EU-parlamentariker), som korrespondent og som turist. Han har også sat sig seriøst ind i emnet og skrevet adskilligt om det. Hans første bog om Palæstina (Kampen om Palestina) udkom allerede i 1970.

Den første rejse til Mellemøsten foretog Gahrton (årgang 1943) allerede i 1964. Rejsen blev en øjenåbner:"..när jag 1964 som tjugoettårig för första gången besökte et arabland, Egypten, og fick lyssna på en helt annan skildring av Palestinakonflikten än den som dominerade svenska medier, började jag undra. Kunde allt det jag fick höra av så många vettiga(=kloge)människor i Kairo og Alexandria, såväl egyptier och palestinier som svensker och andra européer som arbetate i regionen, vara arabiska propagandalögner?"(s.19) 

Kort efter gik Gahrton i gang med at lære arabisk: "Jag började också lära mig arabiska, ett livstidsprojekt som aldrig blir färdigt, men som sedan många år gett mig direkttillgång til arabisk-språkiga böcker och massmedier"(s.20).

                              *

En personlig parentes.

Som det fremgår af de anførte citater, rummer Palestinas frihetskamp  en  stærk selvbiografisk islæt På mig   virker den engagerende på grænsen af det selvanfægtende.

Jeg spørger mig selv: Hvordan kunne det gå til, at jeg så længe var så uvidende om Israel/Palæstina-problematikken?  Hirsts bog var allerede udkommet 1977, alligevel læste jeg den først i 2004. Jeg har nogle forklaringer eller snarere:undskyldninger. Og dem vil jeg gerne skrive lidt om, fordi jeg tror, at  mit forhold til Israel har været/er typisk  for mange  venstrefløjsfolk.

Den vigtigste forklaring på min uvidenhed har nok været ubehaget ved at skulle forholde mig kritisk til  Israel, landet, der var fredet af mindet om Holocaust. 

For det andet har jeg mere eller mindre ubevidst  sat lighedstegn mellem palæstinensere  og terror. 

Og endelig har emnet Israel/Palæstina   forekommet mig  uoverskueligt - for ikke at sige  kaotisk. For at give et eksempel: jeg vidste ikke, at PLO og PFLP var konkurrerende organisationer. Ligeledes har den megen snak om islamisme, der har huseret her på det seneste, fået mig til at glemme, at både PLO og PFLP var sekulære bevægelser. 

                                         *

Tilbage til Gahrtons bog. De første 5 kapitler handler om tiden før Israels oprettelse i 1948, og  er en udmæket optakt til skildringen af "al Nakba" (=katastrofen) : massefordrivelsen af det palæstinensiske folk.

En af bogens  forcer er  den udmærkede tidstavle over Palæstinas historie på siderne 700-10. En anden er  det righoldige illustrationsmateriale.

Tag for eksempel  det allerførste billede s. 240. Motivet er et stræde i den palæstinske by Hebron. Højt imellem de to husrækker har man udspændt et metalnet.

Hvad er meningen?

Billeteksten oplyser: "Nettet skåner de forbipasserende palæstinensere for det affald, som de religiøse jødiske bosættere kaster ned fra deres illegale bosteder. Disse kriminelle galninge beskyttes af tusindtal israelske soldater!"

Læs selv om den endeløse række massakrer og fordrivelser, som Israel bygger på.

Om Israels likvidering af mange politiske modstandere: fra FN-udsendingen Folke Bernadotte til flere fremtrædende PLO- og Hamas-ledere.

Om freden, der konsekvent saboteres af Israel, der dog lige så konsekvent formår at vælte skylden over på palæstinenserne.

Om den tiltagende jødiske fundamentalisme.

Om Israels utallige brud på de internationale konventioner.

Om den  kæmpemur, der officielt skal beskytte Israel, men i virkeligheden tjener til  at stjæle jord og vand fra palæstinenserne for dernæst at lukke dem ind i en række fængsler: det store fængsel, som hedder Gaza, og de så kaldte bantustaner, Israel har oprettet på Vestbredden.

Det allerværste: Med terrorbekæmpelsen som påskud holder USA og EU hånden over disse overgreb. Det er en skændsel.

Eurabia er en myte. Derimod synes US-RAEL og EU-SRAEL at være realiteter.

Lys i mørket er de israelske dissidenter og pacifister, som Per Gahrton henviser til: historikerne Avi Shlaim og Ilan Pappé, den gamle fredsaktivist Uri Avnery (godt at følge hans skriverier på internettet), den desværre afdøde sprogforsker Tanya Reinhart, som med sin bog "The Road Map to Nowhere"  leverer en yderst veldokumenteret (og rystende) analyse af udviklingen fra 2003 til 2006. 

Gahrton slutter sin bog ved at skitsere muligheden for en fredsløsning. Men er han ikke  en kende for optimistisk? Kunne man ikke forestille sig, at freden set med israelske øjne ganske simpelt er en dårlig forretning? Det spørger jeg med udgangspunkt i forfatteren Naomi Klein, som Gahrton selv citerer mod slutningen af sin bog. Det, Klein skriver i"The Shock Doctrine", lover bestemt ikke godt for fremtiden. Se især kapitel 21 "Losing the peace incentive. Israel as warning".

Så vidt jeg kan se, har Israel - trods mange fredselskende israelere - udviklet sig til en højteknologisk, ultra-militariseret  apartheidsstat, hvis mange, gentagne forbrydelser kun kan stoppes på én måde: ved at USA og EU tvinger Israel til forhandlingsbordet via  en massiv handelsboykot af israelske varer.

I USA er dette naturligvis lettere sagt end gjort. Det er ingen hemmelighed, at USA´s Mellemøst-politik dikteres af den magtfulde israelske lobby. Et forhold, der kortlægges i  en af  de bøger, der optræder i Gahrtons litteraturliste: Mearsheimer & Walt, Den israelske lobby og amerikansk udenrigspolitik. 1) 

Men EU? Hvad forhindrer EU i  træde i karakter over for Israels apartheidsstyre?

PS. For det meste er det nemt at forstå det svenske. Af og til kan Gyldendals røde ordbog svensk-dansk dog være et udmærket hjælpemiddel.

12.december 2010

 1) Hvor magtesløs Obama er overfor lobbyen, bekræftes af følgende link:

http://www.information.dk/telegram/253149

Relaterede links: Israel og den danske tavshedsfront

Israel er Vestens Myanmar

Stjernfelt og Mchanghamas blinde plet

Frederik Stjernfelt, englenes kusse og den israelske blindgyde

Omkring Israel