VORHERRES KÅLHØGNE SPEJDERDRENGE

Navnet Israel kommer af de to hebraiske ord "sarah" (kamp) og "el" (Gud). I egen selvforståelse er israelerne altså Guds krigere. I dag har Vorherres kålhøgne spejderdrenge(m/k)  fået kam til deres hår. De står nemlig  over for en fjende, der hvad religiøs indbildskhed angår ligner dem på en prik.  Hizbollah betyder  jo Guds parti.
Det rejser et spørgsmål: Hvilke af sine tapre krigere skal Gud  holde med?
  Valget vanskeligggøres af to yderligere forhold:  1) Israels bedste ven - God´s own country USA -  ledes af den "born again" kristne George W. Bush; 2)  Hizbollah støttes af Iran, hvor statsminister Ahmadinedjad sætter sin lid til den shiitiske Messias´ snarlige komme.
  Min  pointe er, at Israels Olmert, USAs Bush, Irans Ahmadinejad og Hizbollahs leder Nasrallah påberåber sig samme Gud: Abrahams Gud - Biblens gakkede og krigsliderlige forhudsindsamler.
   Har den Almægtige problemer med  at bestemme sig, er sagen lidt enklere for os europæere.
Det siger sig selv, at vi hverken kan holde med Iran eller med Hizbollah. I begge tilfælde drejer det sig om bigotte fanatikere, hvis dødskult og kvindesyn fylder os med afsky.
   USA og Israel er derimod demokratier. Dertil kommer, at vi over for dem er udstyret med en stor portion good will. Det skyldes, at USA har befriet Europa for nazismen, mens Israels navn er uløseligt knyttet til mindet om holocaust.
   Problemet er, at Israels fremfærd over for Libanons civilbefolkning  får europæernes good will over for USA og Israel til at slippe op. Magtarrogance (de gamle grækere kaldte den hybris) står til fald - så enkelt er det.
USAs arrogance har Europa ikke nået at mærke direkte endnu. Men jo oftere USA  overspiller sin rolle som eneste supermagt, desto vanskeligere bliver det for europæerne at glemme USAs støtte til for eksempel Pinochet og andre skurke af asiatisk, arabisk eller latinamerikansk herkomst.
Hvad Israel angår, beror dets magtarrogance  på en særdeles  enøjet/hellig  omgang med historien.
Men i takt med at videnssamfundet bliver en realitet og flere og flere sætter sig ind i nyere historie, får israelerne det svært med at bortforklare det faktum at Israel er opstået på grundlag af manipulation, dobbeltspil og ikke mindst mange hårrejsende overgreb.Disse er dokumenteret i talrige publikationer samt nedfældet som uudsletteligt traume i det palæstinensiske folks kollektive erindring.
Jeg er bestemt tilhænger af Israels fortsatte eksistens, men jeg mener samtidig, at israelerne bør  mande sig op til at indrømme den lange række  terrorhandlinger, som er sket både før og efter Israels oprettelse d.15.maj 1948. Jeg sigter til  bombesprængningen af Hotel King David i Jerusalem d. 22. juli 1946 (88 ofre, hvoraf 15 jøder; alle andre var briter og arabere) samt til udslettelsen af den arabiske landsby Deir Yassin i udkanten af Jerusalem natten til d. 9.april 1948 (254 ofre). Endelig sigter jeg til mordet på FN-udsendingen greve Folke Bernadotte, der fandt sted d.17.september 1948.
 Det vil klæde israelerne selv at komme med flere eksempler på al den uret, de har begået i årenes løb. Jeg er overbevist om, at deres vilje til sandfærdighed vil gavne både Israels og fredens sag.

Pietro Cini

Bragt i Nordjyske Stiftstidende d. 21.juli 2006

Beslægtet link: Israel og Memri