DOSSIER K & K

I anledning af, at  "Dossier K" af Imre Kertész er udkommet på dansk, bragte Information 16/11 et interview med forfatteren.

Her er min kommentar til nogle af hans påstande:

"Summen af Europas historie var totalitarisme og krematoriet" påstår den jødisk-ungarske forfatter Imre Kertész 16/11/07. Og det har han selvfølgelig så evig ret i. Men hvordan kommer Kertész frem til sit facit? Jo, "den europæiske humanisme var usand", siger han. Det må man til gengæld betegne som en tvivlsom mellemregning samt et udslag af det samme "fravær af samvittighedsfuldt og selverkendende bearbejdet historie", som Imre Kertész beklager in casu Ungarn.

Udover at være historieløs er påstanden om den "usande humanisme" ikke så ny endda. Den udgør jo hovedtesen i "Det moderne sammenbrud", som Søren Krarup udgav tilbage i 1984.

Kertész og Krarup (K & K) ser åbenbart bort fra, at humanismen med sine over 500 år på bagen er så diffus en størrelse, at den kan tages til indtægt samt -subsidiært - beskyldes for lidt af hvert.

Hvad totalitarisme og dens ugerninger angår, opererer den kyndige politolog Hannah Arendt MED TO ANDERLEDES UDSPECIFICEREDE (læs: historisk funderede)MELLEMREGNINGER. Det er antisemitismen og imperialismen, som hun i sin klassiker "The Origins of Totalitarianism"(1951) udpeger som de to vigtigste forudsætninger for nazisme og stalinisme samt  for holocaust og gulag.

Betyder det så, at Arendt fritager humanismen for ethvert ansvar? Nej faktisk ikke.

Hun har således et godt øje til de "humanister", som under Dreyfus-affæren drev en voldsom antisemitisk hetz via et presseorgan, der kaldte sig "LIBRE PAROLE"(=Frit Ord). En hetz, hvor de var allieret med højt placerede katolske gejstlige.

I stedet for at affyre deres spredehagl mod humanismen (der altså er mange ting - jævnfør humanisten Emile Zolas modige anklageskrift "J´accuse") burde K & K fundere over et fænomen, som ifølge Hannah Arendt er et af ledemotiverne i Europas nyere historie.

Det drejer sig om den ulyksalige " alliance mellem  pøbelen og den intellektuelle elite" (det er Arendts formulering). En alliance, der opstår hver gang tidsånden frister uansvarlige intellektuelle til at gøre sig populære ved hjælp af simplistiske paroler.

At tendensen af og til også hjemsøger vore egne post-holocaust-tider, turde vist være velkendt.

20/11/11

Om samme emne se:

Livgivende Arendt

"Der er ingen kaviar i religionen"(Kritik af "I krigens hus")

Umm Lars

Fænomenet Bat Ye´or