Hans Skøt

En dag i maj døde Hans Skøt, 64 år gammel.

Han stammede fra Hadsund, og kom i  lige linje ud af  vikingesagaerne: blond, tindrende blå øjne, viltert fuldskæg, rungende latter, altid på farten.

Hans Skøts  yndlingsbeskæftigelser var at køre og fikse motorcykel, fælde træer i skoven, "makke" med alskens maskiner i det store værksted, og se på fugle. Især det sidste.

Det var kærligheden til fuglene, der fik Hans til at opsøge  fugleelskernes valfartssteder: det sønderjyske marskland, Vejlerne, nationalparken i Thy, Lille Vildmose, sumpområderne ved Po-mundingen  og mange andre steder.

Gennem en lang årrække var vi naboer i Ålum. Her kom hans store  viden om fuglelivet mig til gode, og takket være ham fik jeg lært navnene på mange fugle, som jeg  dengang så på mit fuglebræt: såsom sky og arrige grøn-iriske i massevis,og af og til  kernebideren med   de tynde rosafarvede ben,  flagspætten,  gærdesmutten og skovskaden.

En efterårsdag havde  der været en flok larmende fugle på besøg i min genbo Petrines have. Jeg beskrev dem for Hans. "Det er sjaggere", svarede han uden den mindste tøven.

En af de sidste gange, vi talte sammen, berettede han om et sjældent syn, der havde åbenbaret sig for ham under et  besøg på  Thy Nationalpark :  en sort svane.

Fuglene hørte til Hans´ hemmelige, forsvundne Eden.

En fortryllet verden, hvor der siden tidernes morgen havde  været plads til såvel storke som hejrer,moseterner og havørne - og alle de andre sjældne fugle, som for nogle årtier siden endnu trivedes i de mange strækninger af uberørt natur, Danmark kunne prale af.

Der var to bøger, Hans satte meget højt. Ærespladsen tilkom flerbinds pragtværket "De jyders land" og "De danske øer" med tekst af Achton Friis og illustrationer af Johannes Larsen.

Desuden satte han stor pris på Kjeld Hansens " Det tabte land", en grum beretning om politisk blindhed og kynisk lobbyisme, som blandt andet havde ført til ødelæggelsen af  Mariager-fjordens munding.

Sidstnævnte bog havde Hans foræret mig, da Hanne og han i sommeren 2008 var i italienske  Fano for at fejre min 70års fødselsdag. Det var i samme anledning, at Hans  besøgte naturreservatet ved Pos munding.

Kærligheden til fuglene gemte over en stærk politisk passion.

Ligesom hans bysbarn og navnefælle, forfatteren Hans Kirk var Hans kommunist. En kommunisme af  samme magiske slags, som den, der kommer til udtryk i Hans Scherfigs  malerier.

Forresten, Hans! Forleden dag  havde jeg åbnet et par vinduer op for at lufte ud. Pludselig lød der   en livlig fuglekvidder. Jeg troede, den kom ude fra haven. Men nej! Der var to svaler, der fløj rundt i min stue. To svaler, der vel havde udset sig stedet til deres redebyggeri.

Jeg måtte åbne samtlige vinduer på vid gab, inden de kom ud igen.

Du er ikke glemt, Hans.

Bælum, Skt. Hans 2014