BÆLUM m.v.

Der er sket ting og sager, siden jeg i 2010 satte et foreløbigt punktum for  "Vejene omkring Bælum".

For nu at begynde med det nyeste:  Bælum har fået en ny hjemmeside:9574.dk hedder den. Og den er virkelig flot.

Tillykke med den og tusind tak til initiativtagerne, der har lagt et stort arbejde i søsætningen  af  dette kærkomne tiltag, og som de har al mulig grund til at føle sig stolte over.

Det vigtigste, der er sket i løbet af det forløbne årti, er imidlertid det  butikshus, som Bælum  kunne indvie i løbet af 2016.
Læs om den på 9574.dk.

Hvad Bælum Ældrecenter og Venneforeningen angår, så er én ting sikker: det fortrinlige samarbejde mellem de  involverede parter har gjort Møllevangen til  byens  hotteste samvær- og lærested.


Her (før Covid-19 satte en stopper for det hele ) har man nemlig budt på foredrag, revyer, musikarrangementer, ekskursioner, modeopvisninger, bankospil m.v. Samt høstfest, julefrokost, Skt. Hans bål med tilhørende båltale ved en lokal notabilitet, tøndeslagning, opstilling af maj-bøg m.m.

Nogen vil nok mene, at det er kaffepausen, som udgør arrangementernes kulmination, idet der her bliver udvekslet åndeligheder af forskellig slags, spændende  fra godmodigt drilleri til mere eller mindre muntre beretninger om sidste nyt.

Men jeg vil holde på, at det  er fællessang-eftermiddagene, som er Møllevangens bedste - især dem, der står i Fræer Harmonikaklubs regi, hvor  den udløste livsglæde lejlighedsvis får  loftet  i terapilokalet til at knirke faretruende.

Een ting bliver man mindet om: siden tidernes morgen har  musik og sang   bragt mennesker sammen og beriget dem med begejstring og ny viden.

Danmarks fantastiske sangtradition

Det har tit undret mig, hvad Danmarks fantastiske sangtradition mon skyldes.

For traditionen er virkelig fantastisk - og måske endda enestående?

Om den kan sammenlignes med "en ung blond pige", hvis sang "har klang af klokke, sværd og skjold", vil jeg stille mig en smule tvivlende over for.
 
Til gengæld står vi over for noget, som er oplivende og samtidigt mindst ligeså gammel som Europas samlede sang- og musiktradition.

Dog har denne tradition i Danmark sit umiskendelige særpræg. Det bevidnes  af de mange bands, de mange musikfestivals, og ikke mindst af de lejlighedssange i tusindvis, som bliver forfattet af anonyme, men ofte utrolig dygtige amatørdigtere.

Jeg vil gætte på, at denne tradition udspringer af to kilder.

Den ene er Reformationen. Martin Luther har foregået de protestantiske præster med sit eksempel ved selv at skrive en række salmer. Hans eksempel har været banebrydende og er i Danmark blevet fulgt af talrige digtere - fra Kingo og Brorson til Grundtvig og Ingemann. Disse har dannet skole. Og ikke bare ved at bidrage til salmebogen.

Den anden er folkehøjskolebevægelsen, der har skabt et behov for digtere/sangskrivere og leveret et sangivrigt publikum.


Det er hvidt herude


Steen Steensen Blicher (1782-1848) var både repræsentant for den ældre del af denne tradition og forløber for den nyere, der kom med folkehøjskolernes opblomstring efter hans død.
 
Lad os dvæle et øjeblik ved en af de smukkeste  danske vinterviser, "Det er hvidt herude,", der er  nr. 253 i Højskolesangbogen.

Ordene er netop Blichers, musikken er skrevet af Th.Laub (1852-1927).

Ordet kyndelmisse springer i øjnene. Jeg ved idag, at ordet kommer af et oprindeligt latinsk udtryk: missa candelarum, d.v.s. messe for kirkelysene.
Men hos Blicher får udtrykket nyt liv. Det bliver personificeret.
Der står nemlig, at kyndelmissen slår sin knude, som var den en kæmpe trold, der er ude på grove løjer.

"Naturkoncert " lyder undertitlen i Trækfuglene, hvorfra " Det er hvidt herude "stammer. Værkets musikalske islæt   understreges af, at naturkoncerten indledes med et præludium ("Sig nærmer tiden,da jeg må væk!"), der efterfølges af en ouverture. Desuden alternerer digteren  en række ord med lydene "u" og "o" i næstsidste stavelse:ude, knude, pudret,rude - med en række ord med vokalen "i".
Laubs kongeniale musik fremhæver denne lydveksel, der kulminerer i 3.vers med udsagnet "ravne skrige, ugler tude".

 




26.02.21 (fortsættes)